Justin Drew Bieber (/ˈbiːbər/ bee-bər, født 1. marts 1994.) er en canadisk pop-/R&B-sanger, sangskriver og skuespiller. Bieber blev opdaget i 2008 af Scooter Braun, som så en af Biebers videoer på YouTube, og som senere blev hans manager. Braun arrangerede et møde med Usher for ham i Atlanta, Georgia, og Bieber blev hurtigt knyttet til Raymond Braun Media Group (RBMG), som er et joint venture mellem Braun og Usher, og tegnede derefter hurtigt en kontrakt med Island Records, som blev tilbudt af L.A. Reid.

Biebers debutsingle, "One Time", blev udgivet på verdensplan i 2009 og toppede på top-ti i Canada og på top-30 på flere internationale markeder. Hans debut-udgivelse, My World, blev udgivet den 17. november 2009 og opnåede platin i USA. Han blev den første musiker, der havde syv sange fra sit debutalbum på Billboard Hot 100.

Biebers første fulde studie-udgivelse, My World 2.0, blev udgivet den 23. marts 2010 og gik direkte ind som nummer et og i top ti i flere lande og opnåede platin i USA. Den blev efterfulgt af den verdensomspændende top-ti single, "Baby", i januar 2010. Musikvideoen til "Baby" er i øjeblikket rangeret som den mest sete og mest omdiskuterede YouTube video og var den mest dislikede, indtil den blev passeret af Rebecca Blacks sang "Friday". Bieber fulgte op på udgivelsen af sit debutalbum med sin første turné, My World Tour, remix albummet My Worlds Acoustic og Never Say Never – The Remixes, og 3D-koncertfilmen Justin Bieber: Never Say Never – som havde en åbnings-weekend, som næsten tangerede rekorden for en koncertfilms åbnings-weekend. Bieber udgav sit andet studiealbum, Under the Mistletoe, i november 2011, som gik direkte ind som nummer et på Billboard 200.

Gennem hele Biebers vej til berømmelse er han blevet nomineret og tildelt adskillige udmærkelser. Bieber vandt Artist of the Year under American Music Awards of 2010 og er blevet nomineret til Best New Artist og Best Pop Vocal Album til den 53. Grammy Awards. Bieber betragtes som et teen idol og har både været genstand for anerkendelse fra fans og kritiseret for sin popularitet og sit image.

Tidlige liv Bieber blev født den 1. marts, 1994, i London, Ontario og voksede op i Stratford, Ontario. Biebers mor, Patricia Lynn "Pattie" Mallette var, 18 da hun blev gravid med ham. Hans mor er af Fransk-canadisk afstamning. Mallette, kom oprindeligt fra Stratford, og opdrog sin søn sammen med sine forældre, Bruce og Diane. Mallette, arbejdede med en række underbetalte kontorjobs, og opdrog Bieber som enlig mor i lavindkomstkvarter. Bieber har fastholdt kontakten med sin far, Jeremy Jack Bieber, som nu er gift med en anden kvinde og har to børn. Biebers oldefar på sin fars side var en tysk immigrant i Canada. Bieber gik på en tosproget-skole ved navn Stratford school Jean Sauve.

I løbet af sin barndom, var Bieber interesseret i hockey, fodbold, og skak; Han holdt ofte sine musikalske ambitioner for sig selv. Da han voksede op, lærte Bieber sig selv at spille klaver, trommer, guitar og trompet. I begyndelsen af 2007, hvor han var 12, sang Bieber Ne-Yo's "So Sick" i en lokal sangkonkurrence i Stratford og kom på en andenplads. Mallette lagde hans optræden på YouTube, for at hans venner og familie kunne se den. Hun fortsatte med at uploade videoer, af Bieber der sang coverversioner af forskellige R&B-sange, og Biebers popularitet på hjemmesiden voksede. Chris Hicks, Biebers A&R hos Island/Def Jam, forklarede den unge kunstners enorme kultstatus online til HitQuarters med følgende ord:

"Han gjorde noget andet. Han var en attraktiv hvid dreng, som sang meget sjælfulde R&B-hits. Det gjorde ham forskellig fra alle andre, fordi at der ikke var nogen, der dækkede eller sang den slags optagelser. Men lige så vigtigt var, at man troede på disse sange – det var ægte. Og du ønskede at høre mere." Karriere 2008-09: Karriere begyndelser og My World Mens han var ved at søge videoer fra en anden sanger, kom Scooter Braun, en tidligere marketingschef for So So Def, til at klikke på en af Biebers videoer fra 2007, ved et uheld. Imponeret over det han havde set, fandt Braun teateret hvor Bieber optrådte, fandt ud af hvor Biebers skole lå, og til sidst kontaktede han Mallette. Mallette var tilbageholdende på grund af Brauns jødiske religion; hun husker, at hun bad, "Gud, jeg gav ham til dig. Du kunne have fundet en kristen mand, et kristent pladeselskab! ... Du vil vel ikke have denne her jødiske knægt skal hjælpe Justin, vil du?" Efter, at havde bedt sammen med de ældre fra sin kirke og modtaget deres opmuntring, tillod hun Braun at flyve sammen med Bieber, i en alder af 13, til Atlanta, Georgia, for at optage et demobånd. En uge efter ankomsten, sang Bieber for R&B singer/songwriter, Usher. Bieber blev hurtigt signet til Raymond Braun Media Group (RBMG), et joint venture mellem Braun og Usher. Justin Timberlake har også været nævnt i kapløbet om at signe Bieber, men han tabte slaget til Usher. Usher efterspurgte derefter hjælp til at finde et pladeselskab til Bieber, hos sin daværende manager Chris Hicks, som hjalp med at lave en audition med hans kontakt Antonio L.A. Reid hos Island Def Jam Music Group. Reid signerede Bieber på Island Records i oktober 2008 (hvilket resulterede i et joint venture mellem RBMG og Island Records) og udnævnte Hicks til vicepræsident i Def Jam, hvor han var i stand til at styre Biebers karriere hos selskabet. På dette tidspunkt flyttede Bieber og hans mor midlertidigt til Atlanta, hvor Usher og Braun også boede, for at påbegynde optagelsen, samt få rådgivning fra Braun som senere blev Biebers manager.

thumb|right|upright|Bieber i Nintendo World Store, september 2009 Biebers første single, "One Time", blev udgivet til radioen, mens Bieber stadigvæk var ved at indspille sit debutalbum. Sangen endte som nr. 12 på Canadian Hot 100 i løbet af sin første uge efter udgivelsen i juli 2009, og toppede senere som nr. 17 på Billboard Hot 100. I løbet af efteråret 2009, havde sangen succes på de internationale markeder. Sangen blev certificeret Platin i Canada og USA og Guld i Australien og New Zealand. Biebers første udgivelse, en EP med titlen My World, blev udgivet den 17. november, 2009. Albummets anden single, "One Less Lonely Girl", og to promotion singler, "Love Me", og "Favorite Girl", blev kun udgivet på iTunes Store, og kom indenfor top-40 på Billboard Hot 100. "One Less Lonely Girl" blev senere også udgivet til radio og toppede indenfor top-15 i Canada og USA, hvor den i USA blev certificeret Guld. My World blev til sidst, certificeret med Platin i USA, og Dobbelt-Platin i både Canada og Storbritannien. For at promovere albummet optrådte Bieber på adskillige live shows såsom mtvU's VMA 09 Tour, (i europa) The Dome, YTV's The Next Star, The Today Show, The Wendy Williams Show, Lopez Tonight, The Ellen DeGeneres Show, It's On with Alexa Chung, Good Morning America, Chelsea Lately, og BET's 106 & Park sammen med Rihanna. Bieber har også gæsteoptrådt i en episode af True Jackson, VP i slutningen af 2009.

Bieber optrådte med Stevie Wonders "Someday at Christmas" for USA's præsident Barack Obama og førstedame Michelle Obama i det Hvide Hus i Christmas in Washington, som blev sendt den 20. december, 2009, af den amerikanske tv-kanal TNT. Bieber, var også en af de musikere, som optrådte i Dick Clarks New Year's Rockin' Eve with Ryan Seacrest den 31. december, 2009. Bieber var også repræsenteret ved den 53. Grammy Awards den 31. januar, 2010. Han blev inviteret til at synge med på den nye version af We Are The World (en sang skrevet af Michael Jackson og Lionel Richie) til sangens 25-års-jubilæum som støtte til Haiti efter jordskælvet. Bieber synger åbningslinjen, som blev sunget af Lionel Richie i den originale. Den 12. marts, 2010, blev en version af K'naans "Wavin' Flag" udgivet af forskellige canadiske musikere kendt som Young Artists for Haiti. Bieber er med i denne sang, hvor han synger de afsluttende linjer.

2010-11: My World 2.0, Never Say Never-filmen, og Under the Mistletoe En halvt biografisk, halvt koncertfilm i 3-D med Bieber ved navn Justin Bieber: Never Say Never, blev udgivet den 11. februar, 2011, instrueret af Step Up 3D-instruktøren Jon Chu. Den toppede på åbningsdagen med en anslået indtjening på $12.4 million fra 3,105 biografer.. Box Office Mojo. Retireved February 12, 2011. Den indtjente $30.3 millioner hele weekenden og blev kun lige slået af den romantiske komedie Just Go with It, som indtjente $31 millioner. Never Say Never siges af have oversteget branchens forventningerne ved næsten at matche de $31.1 millioner i indtjening af Miley Cyruss 3-D-koncertfilm fra 2008, Hannah Montana & Miley Cyrus: Best of Both Worlds Concert, som har rekorden for debut for en musik-dokumentarfilm. Filmen blev ledsaget af hans andet remix album, Never Say Never – The Remixes, som blev udgivet den 14. februar, 2011, og indeholder remix af sange fra hans debutalbum, med gæsteoptrædener af bl.a Miley Cyrus, Chris Brown, og Kanye West.

Den 27. februar, 2011, deltog Bieber ved Vanity Fair Oscar Party 2011 sammen med den amerikanske skuespiller og sanger Selena Gomez, hvilket bekræftede flere måneders spekulationer i medierne om et romantisk forhold mellem parret.

I juni 2011, blev Bieber placeret som nummer 2 på Forbes liste over de bedst betalte berømtheder under 30. Han er den yngste stjerne og 1 ud af 7 musikere på listen med en indtjening på $53 millioner i løbet af en periode på 12 måneder. Den 1. november, 2011, udgav Bieber Under the Mistletoe, hans andet studiealbum.www.okmagazine.com Den debuterede som nummer et på Billboard 200, og solgte 210,000 eksemplarer den første uge af udgivelsen.

2012–: Believe I slutningen af 2011 begyndte Bieber at indspille sit tredje studiealbum ved navn Believe. Kanye West og Drake er bekræftet til at være med på albummet. Den 22. februar, 2012, annoncerede Bieber via Twitter at den første single fra Believe ville blive udgivet i marts 2012. Den efterfølgende uge optrådte Bieber på The Ellen DeGeneres Show for at annoncere at den første single kommer til at hedde Boyfriend og vil blive udgivet den 26. marts, 2012.Justin Bieber's Big Announcement - YouTube Sangen blev co-skrevet af Mike Posner.

Image The Observer, en avis i Storbritannien, offentliggjorde en rapport der angiver at Justin Bieber, er mere indflydelsesrig på de sociale netværk end Barack Obama og The Dalai Lama. Ifølge Jan Hoffman fra The New York Times, stammer en del af Biebers popularitet fra hans YouTube-kanal. Længe før han udgav sin EP, My World, i midten af november, havde YouTube-videoerne allerede fået flere millioner visninger. Braun anerkender hans popularitet. Inden han fløj til Atlanta, ønskede Braun først at "gøre ham større på YouTube" og fik Bieber til at optage flere hjemmevideoer til kanalen. "Jeg sagde: 'Justin, syng som om der ikke er nogen der lytter. Men lad os ikke bruge dyre kameraer. Vi giver det til de unge, og lad så dem gøre arbejdet, så de føler det er deres", mindes Braun. Bieber fortsætter med at uploade videoer på kanalen og har åbnet en Twitter-profil, hvorfra han interagerer med sine fans regelmæssigt; i november 2010, havde han over 6 millioner tilhængere. Siden da har han gennemsnitligt fået 24,000 nye følgere pr. dag. Profilerne er også blevet oprettet med henblik på markedsføring; for eksempel, begyndte Biebers musikvideo til "One Time" først for alvor at sælge efter den blev lagt op på YouTube. thumb|Bieber optræder med "Favorite Girl" i Zurich, Schweiz april, 2011.