En rugemor eller en surrogat er en kvinde, som påtager sig at være gravid med og føde et barn for andre, evt. mod betaling. Også kaldet graviditetsvært eller graviditetsdonor.
"Selve det at virke som surrogatmor er ikke forbudt, heller ikke hvis der ydes vederlag for det". I lande såsom Taiwan, England, Rusland, Ukraine og nogle stater i USA er det også tilladt at benytte en rugemor mod betaling.
I dansk ret regulerer børneloven § 31 surrogatmoderskab;børneloven på retsinformation.dk af børneloven § 31 fremgår det, at en aftale om at føde en anden kvindes barn er ugyldig, for den kvinde, som har født barnet anses som barnets mor.Afslag på stedbarnsadoption af to børn (dateret d. 02. april 2020) på domstol.dk
Emnet er taget op i Folketinget efter et borgerforslag om medfædres rettigheder blev vedtaget i 2022 LGBT+ DanmarkEn vigtig hensigtserklæring: Folketinget har vedtaget beslutningsforslag om medfaderskab - LGBT+ Danmark og regeringen har varslet ændringer på området vedrørende anerkendelse af forældreskab ved surrogasi LGBT+ DanmarkGennembrud for anerkendelse af tiltænkte forældre ved surrogataftaler - LGBT+ Danmark. Det fremgik af ligestillingsminister Marie Bjerre under præsentationen af regeringens Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/liu/bilag/24/2668164.pdf.
Se også Reagensglasbefrugtning Kunstig befrugtning Medfaderskab
Kilder
Eksterne henvisninger
Skal danske kvinder kunne være rugemødre mod betaling? Deltag i debatten. Politiken 7. april 2012 Sæddonation og rugemødre. Familieadvokaten -vigtige-ting-vide-om-rugem%C3%B8dre 10 vigtige ting at vide om rugemødre Af Stinne Andreasen 17. marts 2014, på etik.dk Søren må ikke være far for sin datter Borgerforslag om to fædre når 50.000 underskrifter på en weekend
Kategori:Graviditet Kategori:Juridiske begreber