Spøg og skæmt-produkter er sådanne produkter, der indgår i harmløse practical jokes, f.eks. i forbindelse med løsslupne nytårsselskaber, og kan købes i butikkerne, eventuelt butikker, der har specialiseret sig i spøg-og-skæmt-artikler. Der kan f.eks. være tale om følgende:

Pruttepuder Hundelorte lavet af plastic Slanger af gummi Behårede fugleedderkopper Kalejdoskoper, der er sværtet, så man får et blåt øje, hvis man kigger i dem Tændstikker, der ikke kan gå ild i Blyanter, der ikke kan skrive Store sorte plamager af noget spildt, der kan løftes af Pruttepulver Falske uhyggelige bandager og sår Falsk blod Sæbe man bliver mere beskidt af Gennemborende søm o.l.

En særlig raffineret spøg-og-skæmt artikel indgik i en Smil du er på-udesendelse vist i dansk TV for nogle år siden. Den bestod i en klassisk liggestol til at klappe sammen, der var konstrueret sådan, at den ikke kunne slås op, så man kunne sidde i den. I sketchen stod en ung smuk pige ved en strand instrueret til at fumle fortvivlet med liggestolen. Galante fyre meldte sig på stribe for at ville hjælpe staklen – hvilket de altså af gode grunde ikke kunne!

Kategori:Humor