__NOTOC__

Platan Biografen var en biograf på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej på Frederiksberg. Biografen eksisterede i perioden 1939-72. I dag indeholder bygningen et supermarked.

Etablering Ebba Heyman var indehaver af Rahbek Teatret som var en stumfilmbiograf beliggende på den anden side af Vesterbrogade. Baseret på denne biografs bevilling anlagde hun Platan Biografen som blev indviet 19. marts 1939 og dermed erstattede den eksisterende.Det Grønne Område 28/7-2009 – Potræt af Ebba Heyman i anledning af hendes 100 års fødselsdag

Bygningen er opført i Art Deco og er tegnet af Ernst Kühn, men blev ombygget 1959 af Ole Hagen ved opførelsen af boligejendommen mod Vesterbrogade. Salen havde pladser i to niveauer og var indrettet af Olaf Stær Nielsen. Selve biografsalen var placeret i en separat bygningskrop som ligger i en vinkel på 45 grader bag ved hovedhuset som har facade mod Vesterbrogade.Hjemmesiden Cinema Treasures

Driften I januar 1942 holdt parret Heyman nattefest i biografen, med jazzfilm og dansemusik ved Leo Mathisen, blandt deltagerne var Kai Ewans, Svend Asmussen, Freddy Albeck, Jeanne Darville og Helge Jacobsen.Brugerdiskussion om Leo Mathisen, som citerer Billed Bladet nr. 6 1942

I den sidste tid af anden verdenskrig ramtes biografen den 1. april 1944 af schalburgtage.

Den 21. marts 1945 var dagen for bombningen af Shellhuset og den ulykkelige fejlbombning af Den franske Skole. I forbindelse med redningsarbejdet indrettede kommunens socialtjeneste opsamlingssted for de husvilde efter katastrofen.Online udgave af "Zone-Redningskorpset i København under besættelsen", skrevet af Arne Vagn Jensen og udgivet af Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk i november 1994

I 1964 spillede gruppen The Shakers live i forbindelse med premieren på Leif Jedigs film Mallorcas søde liv.

I forbindelse med ophævningen af bevillingssystemet begyndte Palladium Film at opkøbe biografer og overtog den 3. oktober 1973 Platan Biografen, som dermed kom i familie med Husum Bio og Triangel Teatret.

Afvikling Biografen ophørte den 28. august 1976. Siden blev der indrettet supermarked i biografens nedre del, først SuperBrugsen, siden Irma og fra 2024 Brugsen.

Siden september 2005 har bygningen været en del af Andelsboligforeningen Platanvej 32. På gavlen mod Platanvej blev der i 2019 opsat en stor gengivelse af Storm P.'s oliemaleri Børsherren, der blev lavet til Esbjerg Centralbibliotek i begyndelsen af 1930'erne. Det viser en børsherre, der studerer aktiekurser i avisen uden sans for den park, han går igennem.

Kilder

Kategori:Etableret i 1939 Kategori:Ophørt i 1972 Kategori:Biografer i København Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg på Frederiksberg