Silver Jews var et amerikansk indie rock-band, der eksisterede i perioden 1989 til 2009. Bandet blev dannet af David Berman, Stephen Malkmus og Bob Nastanovich, mens de alle tre studerede ved University of Virginia.

Historie Silver Jews var i udpræget grad David Bermans kunstneriske vision, mens Malkmus og Nastanovich kun medvirkede på on/off-basis.

Malkmus og Nastanovich fandt senere berømmelse i bandet Pavement - et af lo-fi-rockens mest stilskabende bands - og det betød, at Silver Jews ofte er blevet betragtet som et Pavement-sideprojekt.

I starten var der visse fællestræk mellem de to grupper, herunder lo-fi-æstetikken. Eksempelvis blev det meste af materialet til Silver Jews' to første ep'er indspillet på en walkman.

Med årene blev udtrykket i Silver Jews' musik strammet betydeligt op, og der kom et markant twist af alternativ country til. Gruppens udtryk blev i høj grad tegnet af David Bermans lakoniske sangforedrag og mørke baryton. Bermans tekster har været et stort aktiv for Silver Jews. Teksterne er eminente til at skabe billeder og har et grundlæggende melankolsk livssyn, som vejes op af en mørk humoristisk sans.

Det er almindeligt kendt, at Berman har haft problemer med depressioner. Ifølge en række artikler i forbindelse med det album Tanglewood Numbers var han også ude i både alkohol- og narkomisbrug, og i perioden mellem Bright Flight og Tanglewood Numbers forsøgte han på et tidspunkt at tage sit liv. Bermans problemer bør dog ikke fjerne fokus fra, at han er en fremragende lyriker og står bag en samling aldeles fremragende plader. Ved siden af musik-karrieren skriver han digte og udgav i 1999 digtsamlingen 'Actual Air' (Open City Books).

Diskografi Albums 1994: Starlite Walker 1996: Natural Bridge 1998: American Water 2001: Bright Flight 2005: Tanglewood Numbers 2008: Lookout Mountain, Lookout Sea

EPs 1992: Dime Map of the Reef 1993: The Arizona Record' 2001: Tennessee''

Singler 1992: "Dime Map of the Reef" 1993: "Silver Jews and Nico" 1998: "Blue Arrangements" 1998: "Send in the Clouds" 1998: "Self Ignition" 1999: "Hot as Hell"

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fra DR's Musikleksikon Kategori:Rockgrupper fra USA