Juice var en dansk R&B-gruppe, der blev dannet i 1995 af srilankanske Anne Rani, dansk-japanske Lena Tahara og dansk-guyanske Maria Hamer. Lena Tahara valgte i 1998 at forlade gruppen, og blev erstattet af engelsk-jamaicanske Eve Horne. Bag gruppen stod producerne Carsten "Soulshock", Peter Biker og Kenneth Karlin, der skrev og producerede gruppens to album.
Gruppen markerede sig som en af de første R&B-grupper i Danmark, og debutalbummet Something to Feel fra 1997 solgte 40.000 eksemplarer. Singlerne "Best Days" og "I'll Come Runnin'" gik nummer ét på den danske single-hitliste, og førstenævnte gik ind som nummer 28 på den engelske hitliste.Anne Rani, The Rock N Roll Magazine, 4. februar 2009Juice , GAFFApedia "I'll Come Runnin'" blev i 2002 indspillet af Olivia Newton-John.
I 1998 medvirkede gruppen på julesinglen "Let Love Be Love" sammen med S.O.A.P., Christina Undhjem og Remee. I 1999 udgav Juice deres andet album, Can We Get Personal?. I august 2000 gik gruppen i opløsning.GAFFA nr. 10, oktober 2000 Efterfølgende udgav Maria Hamer i 2003 soloalbummet My Soul på DreamWorks Records i USA.
Diskografi Album Something to Feel (udgivet som Juice i USA) (1997) Can We Get Personal? (1999)
Singler "Best Days" (1997) "I'll Come Runnin'" (1997) "Down for Your Love" (1997) "Let Love Be Love" (med S.O.A.P., Christina Undhjem og Remee) (1999) "Do It For U" (1999) "Not in Love" (1999) "My Love" (2000)
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Popgrupper fra Danmark Kategori:Musikgrupper fra 1995 Kategori:Musikgrupper opløst i 2000