Design for Alle er et generelt design-koncept, som i denne artikel beskrives med speciel fokus på informations- og kommunikationsteknologi.
Grundlæggende definitioner Der findes forskellige definitioner af Design for Alle (eller Universelt Design, som det hedder i amerikansk terminologi), fx "Design af produkter og omgivelserne, så de kan anvendes af alle mennesker, i videst mulige omfang, uden behov for tilpasning eller specialiseret design". ((oversat fra The Trace Centre's definition The Trace Centre's hjemmeside, Besøgt 2009-10-05.), "at designe produkter, services og omgivelser sådan at så mange mennesker som muligt kan anvende dem uanset alder, fysiske karakteristika (fx højde, syns- og høreevner eller mobilitet)." (oversat fra Fujitsu's hjemmesideFujitsu's Activities for Universal Design , Besøgt 2009-10-09.), "Design for alle i Informationssamfundet er den bevidste og systematiske indsats for proaktivt at anvende principper, metoder og værktøjer for at udvikle produkter og services indenfor informationsteknologi og telekommunikation, der er tilgængelige og kan anvendes af alle borgere, og på den måde undgå behovet for efterfølgende tilpasninger eller specialiseret design." (Oversat fra Stephanidis et.al., 2001)User Interfaces for All: Concepts, Methods and Tools. Constantine Stephanidis, (Ed.) Lawrence Erlbaum Associates, 2001 , Besøgt 2009-10-05.)
Design for Alle inden for Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) skal ikke opfattes som et forsøg på at fremme en bestemt løsning til alle, men som en brugerorienteret tilgang til at udvikle produkter, som automatisk inddrager det mulige spænd af menneskelige evner, kundskaber, krav og ønsker. Deraf følger, at resultatet af design-processen ikke skal være et enkeltstående design, men et designrum fuldt af passende alternativer, sammen med det rationale som ligger bag hvert enkelt alternativ, dvs. hvad der karakteriserer den specifikke bruger og anvendelsessammenhæng, som hvert alternativ er udviklet til.
Relaterede koncepter Hjælpemidler, Universel Tilgængelighed (Universal Accessibility), Universel Design (Universal Design) og Inklusiv Design (Inclusive Design) regnes som relaterede koncepter til understøttelse af Inklusion. Traditionelt har man løst tilgængelighedsproblemer ved hjælp af tilpasninger, og brugen af hjælpemiddelteknologi har været den tekniske tilgang til at opnå tilpasninger. Universel Tilgængelighed har en indlysende forbindelse til handicapområdet. Universel Tilgængelighed giver mennesker tilgang – Universel Tilgængelighed implicerer tilgængelighed og brugervenlighed i informations- og kommunikationsteknologier for hvem som helst, hvor som helst og når som helst, og at de inkluderes i en hvilken som helst livskontekst. Målet er at sikre lige tilgængelighed og aktiv deltagelse for potentielt alle mennesker i eksisterende og kommende computer-medierede menneskelige aktiviteter, gennem udviklingen af universelt tilgængelige og anvendelige produkter, og services og passende støttefunktioner i omgivelserne. Disse produkter og services skal kunne tilpasses individuelle brugerkrav i forskellige anvendelsessammenhænge, uafhængigt af sted, udstyr eller styresystem. Derfor er tilgangen til at sikre adgang til udstyr og services generaliseret i et forsøg på at sikre adgang til Informationssamfundet som sådan. Borgerne antages at leve i omgivelser, som er fulde af intelligente objekter, hvor de opgaver, som skal udføres, og den måde de udføres på er fuldstændig omdefineret, idet de involverer en kombination af aktiviteter for at få adgang til information, interpersonel kommunikation og omgivelseskontrol. Borgere må derfor have mulighed for at udføre aktiviteterne enkelt og behageligt.
Design for Alle er primært blevet introduceret inden for Menneske-Maskine Interaktion med det formål at fungere for et varieret udsnit af brugere, hvilket vil sige at forholde sig til brugernes forskellighed. Tankegangen er, at eftersom brugere er forskellige og har forskellige tilgængeligheds- og brugbarheds (usability) behov, er det nødvendigt at inddrage dem alle i en brugercentreret design-proces. Men, det intelligente miljø, som er på vej, er langt mere komplekst, og forskellighederne må derfor anskues fra andre vinkler. For det første sker interaktionen ikke længere med computere og terminaler, men med omgivelserne og objekter i omgivelserne. Derfor vil det være nødvendigt at inddrage en lang række interaktionsparadigmer, metaforer, medier og modaliteter. Til den tid vil brugerne/borgerne ikke være nødt til at forholde sig til aktiviteter bestemt af den anvendte applikation, men med mål som skal opnås i hverdagen, og som vil være forskellige i forskellige omgivelser og for forskellige brugere. Desuden kan målene være komplekse, ikke kun fordi man må forudse en sammensmeltning af de funktioner, som har at gøre med adgang til information, interpersonel kommunikation og omgivelseskontrol, men også fordi de kan involvere grupper af brugere. Desuden vil det samme mål skulle kunne nås i mange forskellige brugssammenhænge. Dette giver en idé om, hvor komplekse de problemer er, som er involveret, begrænsningerne i de traditionelle tilgængelighedskoncepter, og behovet for en innovativ tilgang til problemerne.
Gevinster og udfordringer EU-Kommissionens Meddelelse om e-tilgængelighed Meddelelse fra Kommissionen af 13. september 2005, om "e-tilgængelighed", Besøgt 2009-10-05. identificerede en række praktiske udfordringer såvel som problemer af markedsmæssig, juridisk og politisk karakter, som skal behandles for at forbedre e-tilgængeligheden og e-Inklusion i Europa, og opstillede en trestrenget strategi, som bygger på: Tilgængelighedskrav i forbindelse med offentlige indkøb Certificering af tilgængelighed Bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning. I den forbindelse skal man blandt andet tage stilling til følgende udfordringer: Indførelse af specifik lovgivning til at komplementere og forbedre eksiterende lovgivning Informere og motivere industrien Effektiv benchmarking Sørge for harmoniseret standardisering Udarbejdelse af en DfA-uddannelse (curriculum) Forholde sig til fremtidige forskningsaktiviteter For en fyldestgørende diskussion af udfordringer og gevinster ved Design for Alle i forbindelse med Informations- og kommunikationsteknologier i dag, se også EDeAN White Paper (2005)EDeAN White Paper: promoting Design for All and e-Accessibility in Europe, Besøgt 2009-10-05. og rapporten "Report on the impact of technological developments on eAccessibility"Report on the impact of technological developments on eAccessibility , Besøgt 2009-10-05. udarbejdet af DfA@eInclusion projektetDfA@eInclusion project website , Besøgt 2009-10-05..
Lovgivning og regler Den gældende politiske kontekst for tilgængelighed i Informationssamfundet i Europa er i2010 initiativetThe i2010 initiative website , Besøgt 2009-10-05.. “i2010 – A European Information Society for growth and employment” initiativet blev igangsat af EU-Kommissionen som en ramme til, at håndtere de vigtigste udfordringer og udviklinger i informationssamfundet og mediesektoren frem til 2010. Det arbejder for et åbent og markedsbaseret digital økonomi og fremhæver IKT som en drivkraft for inklusion og livskvalitet. Initiativet indeholder en lang række EU politiske redskaber der skal fremme udviklingen af en digital økonomi, såsom instrumenter til regulering, forskning og partnerskaber med interessenter (stakeholders).
Ligeret og ikke-diskrimination Målet for EUs handicap-strategi er et samfund, som er åbent og tilgængeligt for alle. Barriererne skal identificeres og fjernes. EUs handicap-strategi indeholder 3 centrale fokusområder: samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, fuld deltagelse for mennesker med funktionsnedsættelser, og mainstreaming af handicap i udarbejdelsen af lovstof. Ikke-diskrimination er et af de generelle principper i FNs HandicapkonventionFN's Konvention om rettigheder for personer med handicap , Besøgt 2009-11-06., som blev vedtaget af FNs Generalforsamling den 13. december 2006, og blev fremlagt til ratifikation den 30. marts 2007.
Telekommunikation og Informationssamfundet Der er en langvarig tradition for lovgivning på telekomunnikationsområdet i Europa. I 2002 vedtog EU en ny lovgivningsmæssig ramme for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som dækker alle former for fast eller trådløs telefoni, datatransmission og tv (broadcasting). Ud fra et Design for Alle perspektiv er de vigtigste direktiver: Rammedirektivet om en fælles rammebestemmelse for reguleringEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) , Besøgt 2009-11-06. og Direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) , Besøgt 2009-11-06..
Offentlige indkøb Offentlige indkøb er en vigtig økonomisk faktor, og er derfor et vigtigt redskab til at fremme tilgængelighed. Lovpakken om Direktiver for offentlige indkøb, som blev godkendt af Europaparlamentet og EU-ministerrådet i 2004, vil hjælpe til at forenkle og modernisere indkøbsprocedurerne. De nye direktiver gør det muligt at medinddrage tilgængelighedsbehov i flere trin i indkøbsprocessen. Det er indlysende, at det er det mest hensigtsmæssige at henvise til standarder, når man udarbejder tekniske specifikationer. Der findes allerede mange CEN, ETSI og ITU standarder, som kan anvendes til dette formål, og mange kilder som er anvendelige til dette formål. På samme måde kan guidelines som WAI guidelines, for eksempel, eller nationale guidelines der er blevet anvendt. I fremtiden vil det blive enklere at finde de passende guidelines. Mandate M/376European Commission Enterprise and Industry Directorate-General (2005): Standardisation Mandate to CEN, CENELEC, and ETSI in support of European accessibility requirements for public procurement of products and services in the ICT domain, Besøgt 2009-10-09. er blevet givet af EU-Kommissionen til de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI, til at fremkomme med en løsning til vurdering af fælles krav og overholdelse.
Ophavsret Alle produkter er ikke tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. Når man producerer lydbøger, eller visse andre tilgængelige værker, skabes en ekstra kopi, og i denne situation kan reglerne om ophavsret være et problem. På den anden side er ophavsret en grundlæggende faktor i opretholdelsen af et bærbart kreativt samfund. Denne interessekonflikt må på en eller anden måde løses for at sikre, at Informationssamfundet er et samfund for alle. Der findes international og europæisk lovgivning på området. Direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundetEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet , Besøgt 2009-11-06. har til formål at tilpasse lovgivningen om copyright og relaterede rettigheder, så den afspejler den teknologiske udvikling og overføre de vigtigste internationale forpligtelser til fællesskabslovgivningen, forpligtelser, som udspringer af de to traktater om copyright og beslægtede rettigheder, som er vedtaget inden for rammerne af World Intellectual Property Organisation (WIPO) i december 1996.
Beskyttelse af privatliv