thumb|upright=1.5|Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009. thumb|Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler. thumb|upright=1.5|Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre. Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.Martin Albrow og Elizabeth King (red., 1990): Globalization, Knowledge and Society. London: Sage. Teknologiske fremskridt inden for transport (fx damplokomotivet, dampskibet, og senere jetmotoren og containerskibet) og kommunikation (fx telegrafen, telefonen og senere internettet og mobiltelefonen) har gennem tiden været stærke drivkræfter bag globalisering, idet de har øget den indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold."Imagining the Internet" . History of Information Technologies. Elon University School of Communications. Hentet 17 August 2009Stever, H. Guyford (1972): "Science, Systems, and Society". Journal of Cybernetics. 2 (3): 1–3. doi:10.1080/01969727208542909.Wolf, Martin (2014): "Shaping Globalization" (PDF). Finance & Development. 51 (3): 22–25
I de første årtier af det 21. århundrede er følgerne af globalisering blevet mærkbare næsten overalt i verden, og holdningerne til globalisering er stærkt delte. Tilhængerne mener, mere globalisering vil føre til bedre økonomiske og sociale forhold i store dele af verden, mens modstanderne omvendt mener, mere globalisering vil forringe mange menneskers sociale forhold og skabe mere ulighed, samt gå ud over både kultur og natur. Oprindelse og definition
Ordet globalisering (fra latin globus: 'kugle') er brugt fra slutningen af 1800-tallet i snævre betydninger i sociologiske og uddannelsesmæssige sammenhænge,"Globalization". Oxford English Dictionary Online. September 2009. Hentet 5 november 2010 men det var i en bog fra 1982 af den amerikanske forfatter John Naisbitt,Wolfgang Stock (9. september 2011): Wer erfand die Globalisierung?, på stockpress.de og i en artikel året efter af den amerikanske økonom Theodore Levitt,Theodore Levitt (1983): The globalization of markets. Harvard Business Review, årg. 61, nr. 3, s. 92 at begrebet først optrådte i sin nuværende betydning. Der er fremkommet mange bud på en definition, bl.a. denne:Held, David; Goldblatt, David; McGrew, Anthony; Perraton, Jonathan (1999). Global Transformations Cambridge: Polity Press. Helt kort står globalisering for åbning, uddybning og fremskyndelse af verdensomspændende sammenhæng, men globalisering er mere end det … Globalisering foregår på en skala fra det lokale over det nationale til det regionale. I skalaens ene ende finder vi sociale og økonomiske bånd og netværk, som virker i det lokale eller nationale område; i skalaens anden ende udmønter de sociale og økonomiske bånd og netværk sig i større målestok i regionale eller globale vekselvirkninger. Globalisering betegner forandringer i tid og rum, som forvandler den måde, hvorpå mennesker omgås hinanden, ved på samme tid at sammenknytte og udstrække menneskers gøremål til at foregå i en hel region eller verdensdel.
Den australske globaliseringsforsker Paul James er blandt de, som opererer med fire forskellige grundlæggende udtryksformer for globalisering. Den ældste og mest konkrete form, embodied globalization, er når folkeslag vandrer. En anden form, agency-extended globalization, betegner trafik af fx embedsmænd, repræsentanter og agenter for lande, institutioner, firmaer og deslige. Den tredje form, object-extended globalization, er trafik med varer og produkter. Og endelig betegner han overførsel af ideer, forestillinger, viden og information som disembodied globalization, idet denne mere abstrakte form for ham at se er den for tiden dominerende. Denne serie af forskellige former for globalisering gør det ifølge James muligt at forstå, hvordan den mest konkrete form, i dag kendetegnet ved strømmen af flygninge og immigranter, er genstand for megen opmærksomhed og regulering, mens den mest abstrakte, fx i form af internationale finansielle transaktioner, foregår uden nogen særlig kontrol.James, Paul (2014): "‘Faces of Globalization and the Borders of States: From Asylum Seekers to Citizens’". Citizenship Studies. 18 (2): 208–23. doi:10.1080/13621025.2014.886440
Historie thumb|350px|Jernbaners sporvidder er ikke sådan at ændre og er derfor endnu ikke i det 21. århundrede blevet standardiseret på verdensplan. Som i det meste af Europa bruges i Danmark 1435 mm (blå). Historikerne er ikke enige om, hvornår globaliseringen begyndte. Nogle mener, det er et moderne fænomen koblet til industrialisering og imperialisme i 1800-tallet, mens andre kan spore globaliseringens begyndelse tilbage til tiden omkring Amerikas opdagelse sidst i 1400-tallet, eller helt tilbage til oldtidens græske og romerske riger. Hertil siger visse historikere, at hvis globalisering skal opfattes som så gammelt et fænomen, giver det ikke mening at bruge det i en moderne sammenhæng.Daniele See Conversi (2010): 'The limits of cultural globalisation?', Journal of Critical Globalisation Studies, 3, pp. 36–59 Den amerikanske forfatter Thomas Friedman har inddelt globaliseringen i tre epoker: Globalisering 1.0 dækker årene 1492-1800, Globalisering 2.0 perioden 1800-2000, mens Globalisering 3.0 er tiden efter 2000. I den første periode gjaldt globaliseringen landene, i den anden periode blev firmaer og foretagender globaliseret, mens det nu er blevet menneskenes tur til at blive globaliseret.Thomas L Friedman (3. april 2005): "It's a Flat World, After All", New York Times Magazine Tidlig globalisering thumb|left|Den amerikanske sociolog Janet Abu-Lughods kort over kulturer i den kendte verden i 1200-tallet. De overlappende ovaler viser hvordan hver kultur har kendt til sine naboer, men ikke til de fjernere kulturer. thumb|left|Dynamisk kort over kolonialismens udvikling fra 1492 til i dag. Ældre tiders globalisering lader til at være sket under tre forudsætninger. Den første forudsætning er indflydelse fra Orienten, det at landene i Europa og Middelhavnsområdet har ladet sig inspirere af kulturerne i Mellemøsten og Østasien. Den anden forudsætning er afstand, det at landene i gammel tid pga. deres teknologiske stade kun har haft kontakt med deres umiddelbare nabolande, og ikke har haft verdensomspændende forbindelser. I takt med at ny teknologi fx gjorde det muligt at sejle længere bort, blev globaliseringen gradvist mere verdensomspændende. Den sidste forudsætning drejer sig om afhængighed, stabilitet og regelmæssighed. Hvis et land ikke har brug for sin nabo, vil ingen af de to komme til at påvirke hinanden. Dette at lande fx gennem handelsforbindelser har opdaget, at nabolande havde noget eftertragtet, man ikke selv havde, fx peber eller silke, har været en vigtig drivkraft bag øget kontakt og handel, essensen i tidlig globalisering.Martell, Luke (2010). The Sociology of Globalization. Policy Press
Handelen og trafikken langs Silkevejen var frem til 1300-tallet et vigtigt eksempel på tidlig globalisering. Det var ikke blot silke, men også krydderier, foruden pels, porcelæn, jade og bronze og mange andre eksotiske varer som vesterlændingene købte i landene mod øst, i bytte for især guld, ædelsten og glas. Både Kina, Indien, Persien og Arabien blomstrede som følge af handelen. Det var ikke blot varer som udveksledes, også mere abstrakte ting som religion, filosofi, kunst, sprog, teknologi, samt sygdomme (fx den sorte død i midten af 1300-tallet) tog turen langs ruten, båret af en broget flok af ikke blot handelsfolk, men også håndværkere, kunstnere, missionærer, gesandter, foruden flygtninge og røvere.Jerry Bentley (1993): Old World Encounters: Cross-Cultural Contacts and Exchanges in Pre-Modern Times, New York: Oxford University Press, s. 32."The Legacy of the Silk Road" . Yale Global. 25 January 2013
Den tidlige globalisering udgik ikke kun fra Europa, for det var først i begyndelsen af 1800-tallet at de europæiske lande blev så politisk og økonomisk magtfulde, at de blev dominerende på verdensplan. Før da var også områder som Mogulriget i Indien, Abbaside-kalifatet i Mellemøsten, det mongolske kejserdømme og senere Ming-dynastiet i Kina, foruden Japan drivkræfter i det som af samme grund er kaldet multipolær globalisering.Hans Kohler (2000): Globality versus Democracy: The Changing Nature of International Relations in the Era of Globalization. Vienna: International Progress Organization. s. 35 thumb|350px|Planter fra den nye Verden. Med uret, fra øverst t.v.: 1. Majs (Zea mays) 2. Tomat (Solanum lycopersicum) 3. Kartoffel (Solanum tuberosum) 4. Vanilje (Vanilla) 5. Latex (Hevea brasiliensis) 6. Kakao (Theobroma cacao) 7. Tobak (Nicotiana rustica) thumb|350px|Planter fra den gamle Verden. Med uret, fra øverst t.v.: 1. Citrus (Rutaceae); 2. Æble (Malus domestica); 3. Banan (Musa); 4. Mango (Mangifera); 5. Løg (Allium); 6. Kaffe (Coffea); 7. Hvede (Triticum spp.); 8. Ris (Oryza sativa)
Trafikken ad Silkevejen blev i løbet af 1300- og 1400-tallet vanskeligere, da mongolerne efterhånden mistede fodfæste i områderne langs vejen, som i stedet blev overtaget af lokale fyrster. Da det byzantinske riges hovedstad Konstantinopel i 1453 blev erobret af osmannerne, betød det i praksis en lukning af Silkevejen. De købestærke sydeuropæiske kunder måtte nu nøjes med erstatninger for varerne østfra, imens man forsøgte at finde andre veje til de attraktive markeder.Sailing west from Byzantium: Columbus and the fall of Constantinople , på seanmunger.com I 1492 sejlede Christoffer Columbus derfor mod vest over Atlanterhavet, og opdagede hvad han troede var nogle øer øst for Indien, men som snart viste sig at være Amerika. Seks år senere sejlede Vasco da Gama syd om Afrika og nåede til Indien, og hermed var en erstatning for Silkevejen fundet. I kølvandet på disse og andre opdagelsesrejser blev 1500- og 1600-tallet præget af fremvæksten af stærke europæiske sømagter, først Spanien og Portugal, og senere Nederlandene og England.Chaudhuri, K.N. (1965\1999): The English East India Company: The Study of an Early Joint-stock Company 1600–1640 (Vol. 4). London: Routledge/Thoemmes Press Der var nemlig masser af penge at tjene på handel med (foruden simpel udbytning og plyndring af) de nyopdagede landområder. Både englænderne og hollænderne grundlagde omkring år 1600 handelskompagnier, som varetog at fragte eksotiske varer fra Østasien til de europæiske markeder, foretagender som regnes som de første multinationale selskaber.Timothy Brook (2009): Vermeer's Hat: The Seventeenth Century and the Dawn of the Global World. Bloomsbury Press, Profile Books, 288 sider, Også Danmark fik i 1616 sit eget ostindiske kompagni, som med base i handelsstationen Trankebar på Indiens vestkyst drev handel med især krydderier og bomuld.Ostindisk kompagni , på danmarkshistorien.dk
thumb|left|Hvedes oprindelige (gul) og nuværende dyrkningsområde (blå). På søvejen til Indien passerede man hele vestkysten af Afrika, og her begyndte europæerne at købe slaver, som blev en hjørnesten i den såkaldte trekantshandel mellem Europa, Afrika og Amerika. Skibe fra Europa til Afrika medbragte varer som klæder, våben, brændevin og jern, som blev brugt som betaling for slaver, som så blev sejlet til Amerika for at blive solgt til især sukker- eller bomuldsplantager. Til sidst blev sukker, bomuld, tobak osv sejlet tilbage til Europa, og trekanten var sluttet. Danmark deltog gennem hele 1700-tallet i denne meget lukrative handel, som foregik i de danske kolonier, dels på Guldkysten i Afrika (en del af det nuværende Ghana) og dels på de dansk vestindiske øer i Caribien.