thumb|upright|Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme. Satanisme er en religion baseret på satanfiguren og danner grundlag for flere filosofiske og ideologiske overbevisninger.Faxneld 2006, xii - xv.Faxneld tager op problematikken med at definerede satanisme i indledningen til sin bog. Faxnelds definition er en af de få som anvendes akademisk og har derfor vundet gehør: "satanisme er et system der hylder Satan i fremtrædende position. Med fremtrædende position forstås, at Satan er den eneste eller den første blandt guder eller figurer som hyldes. [...] Udtrykket Satan er i dette sammenhæng udskiftelige med Djævelen, Lucifer, med med flere andre navne på den gestalt, som den i kristne tradition betraktas som betragtes som onde princip, men i satanisme relativt sjældent tolkes som sådan", Ideen om djæveldyrkende selskaber menes at komme fra slutningen af 1300-tallet,Faxneld (2006), s. 51. men forestillingen om mennesker, som har indgået i pagte med djævelen eller tjent ham, direkte eller indirekte, findes i Bibelen og hos kirkefædrene. thumb|right|Éliphas Lévis Sabbatic Goat (kendt som The Goat af Mendes eller Baphomet) er blevet en af de mest almindelige symboler for satanisme. Selv om den offentlige praksis af satanisme begyndte med grundlæggelsen af Church of Satan i 1966, findes der andre historiske tilfælde: en gruppe kaldet Ophite Cultus Satanas blev grundlagt i Ohio af Herbert Arthur Sloane i 1948.
Satanistgrupper, der er opstået efter 1960'erne, er vidt forskellige, men de to store tendenser er Teistisk satanisme og Ateistisk satanisme. Teistiske satanister ærer Satan som en overnaturlig guddom og ser ham ikke som almægtig, men snarere som en patriark. De ateistiske satanister betragter Satan som symbol på visse menneskelige træk.
Der er tegn på, at den satanistiske tro er blevet mere socialt tolereret. Satanisme er nu tilladt i Royal Navy i de britiske væbnede styrker trods modstand fra kristne, og i 2005 drøftede USA's højesteret om beskyttelse af religiøse rettigheder for indsatte efter en retssag.
Moderne satanisme er primært et amerikansk fænomen. Ideerne spreder sig med globaliseringen og internettet. Internettet fremmer bevidstheden om andre satanister, og er også den vigtigste slagmark for definitionerne af satanisme i dag. Satanisme begyndte at nå Østeuropa i 1990'erne, i takt med faldet af Sovjetunionen, og er mest mærkbart i Polen og Litauen, overvejende romersk katolske lande. Det blev anslået, at der var 50.000 satanister i 1990.
Etymologi Ordet satan kommer fra hebræisk. שָׂטָן, śâṭân, og betyder "modstander". Ordet blev oprindeligt brugt om den faldne engel fra Det gamle testamente. Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk bevægelse.
Historie thumb|Satan i Paradise Lost illustreret af Gustave Doré Det er vanskeligt at afgøre, hvornår satanisme opstod, men ordet blev først brugt af kristne. Selv om nogle identificerer sig med satanisme, er det ikke sikkert, at de ville tælle som satanistiske ifølge kristendommen, på samme måde som en satanist, hverken ser sig selv som eller kalder sig satanist. Religionshistorikere og forskere har ikke fundet bevis for, at satanisme ville have eksisteret i organiserede former tidligere end 1900-tallet. Derimod er det kendt, at forskellige kristne kirker gennem historien har kaldt forskellige trossystemer, mennesker og religiøse handlinger for afgudsdyrkelse og i sidste ende satanisme. Eksistensen af de såkaldte sorte messer og hekses brug af stjålne eller skændede komponenter fra kristne ceremonier kan spores tilbage til 1400-tallet.
Hellfire Club omkring 1750 bestod ifølge populære fortolkninger af overklasseherrer, der samledes til - for den tid - blasfemiske orgier. Man ser ofte disse og lignende bevægelser som en protest mod den herskende religion snarere end en decideret satanisme. En række mennesker, overbevisninger, kulter og grupper er blevet beskyldt for satanisme, herunder Gilles de Rais, Hellfire Club, Helena Petrovna Blavatsky og andre, men de fleste har ikke været erklærede satanister eller haft en tro, der vil blive kaldt satanisme.
Man regner med, at moderne satanisme som selvstændig religion begyndte, da Anton LaVey grundlagde Church of Satan i 1966 og senere skrev Satans bibel . Satanismen har siden hen udviklet sig i flere retninger og satanister, der var utilfredse med Church of Satan oprettede deres egne organisationer.
Teistisk satanisme thumb|Lucifers fulde segl, som det oprindeligt optrådte i Grimorium Verum thumb|En mere elegant og symmetrisk version af symbolet herover anvendes af nogle moderne satanister
Teistiske satanisme (også kendt som traditionel satanisme, spirituel satanisme eller djævletilbedelse) er den primære tro på, at Satan er en faktisk guddom eller kraft, som kan æres eller tilbedes. Andre kendetegn for teistisk satanisme omfatter en tro på magi, som udnyttes gennem ritualer, selvom det ikke er et afgørende kriterium, og teistiske satanister kan fokusere udelukkende på hengivenhed. I modsætning til LaVey-satanister, mener teistiske satanister, at Satan er et virkeligt væsen snarere end et symbol.
Luciferianisme
Luciferianisme kan bedst forstås som et trossystem eller intellektuel tro, der ærer de væsentlige og iboende egenskaber, der er tilægges Lucifer. Luciferianisme bliver ofte identificeret som gren af satanismen på grund af identifikationen af Lucifer med Satan. Der hentes inspiration fra myter fra Egypten, Rom og Grækenland, gnosticisme og traditionel vestlig okkultisme.
Palladisterne
Palladisterne er et påstået teistisk satanist samfund eller medlemmerne af dette samfund. Navnet Palladio kommer fra Pallas og henviser til den græsk-romerske gudinde for visdom og læring.Palladian - Definition at the #1 Online DictionaryWaite, Arthur Edward The Hermetic Museum 2006 Lulu
Our Lady of Endor Coven
Our Lady of Endor Coven eller Ophite Cultus Satanas (oprindeligt stavet "Sathanas") var en satanisk kult grundlagt i 1948 af Herbert Arthur Sloane i Toledo, Ohio. Gruppen blev stærkt påvirket af gnosticisme og især af Hans Jonas, The Gnostic Religion (1944), og tilbad Satanas. Deres navn for Satan (Cultus Satanas er en latinsk version af kult af Satans). Satanas (eller Satan) blev defineret i gnostiske udtryk som slangen i Edens have, der afslørede viden om den sande Gud til Eva. At det kaldte sig "Ophite" er en henvisning til den gamle gnostiske sekt, Ophites, der siges at tilbede slangen.
Ateistisk satanisme thumb|right|Baphomets sigil, Church of Satans og LaVey Satanismens officielle symbol. Ateistisk satanisme ser på "Satan" som et symbol på kvaliteter ved mennesket eller naturen. LaVey-satanisme
LaVey-satanisme er en religiøs filosofi grundlagt i 1966 af Anton Szandor LaVey, kodificeret i Satans bibel og fører tilsyn med af Church of Satan. Dens kerneoverbevisninger og -filosofier er baseret på individualisme, epikuræisme, sekularisme, egoisme og selv-guddommeliggørelse, og udbreder et verdenssyn af naturalisme, socialdarwinisme, og jus talionis.Satanism Needs An Enema! | churchofsatan.comLucifer Rising | churchofsatan.comSatanism: The Feared Religion | churchofsatan.comWalpurgisnacht of XXXVII | churchofsatan.com Tilhængerne beskriver det som en ikke-åndelig religion af kødet, eller "... verdens første kødelige religion".Peter H. Gilmore talks on "Speaking of Strange" (Part 1 - 5) - YouTube
"LaVeyansk" blev hverken brugt af Anton LaVey eller af Church of Satan. Udtrykket forekommer heller ikke i dens litteratur.9sense - Peter H. Gilmore, High Priest of the Church of Satan, Walpurgisnacht XLVII A.S - YouTube Grundlaget for religionens tro syntetiseres i de De Ni Sataniske Erklæringer,The Nine Satanic Statements | churchofsatan.comNi Sataniske synderThe Nine Satanic Sins | churchofsatan.com og De elleve sataniske jordiske regler. The Eleven Satanic Rules of the Earth | churchofsatan.com
Beskyldninger om satanisme Historisk set er nogle beskrevet som tilbedere af Satan eller Djævelen, eller for at hellige sig arbejde for Satan. De fleste af disse grupper er i europæiske kulturer delvist forbundet med betydningen af Satan i kristendommen.
Kristendommen thumb|Titelillustration af Johannes Praetorius' Blocksberg Verrichtung (1668), der viser mange dele af de middelalderlige heksesabbat Kirken anklagede Hedninge, der fejrer Pan, Odin, Perkunas eller andre hedenske guder, for at være tilbeder af Djævelen og hans håndlangere.Robbins, Rossell Hope, The Encyclopedia of Witchcraft and Demonology, 1959. Mange gnostiske grupper er betragtet som sataniske med deres tro på Lucifer eller slangen, som en sand gud eller profet, der befriede Adam og Eva, mens gud i Det Gamle Testamente betragtes som en Demiurg. Hegemonius anklagede Mani, grundlægger af Manikæisme, for at være Satanist, da Mani sagde, at Jehova er "djæveleguden der skabte verden"Manichaeism by Alan G. Hefner in The Mystica, undated, og at "han, som talte med Moses, jøderne, og Præsterne ... er [Prince] af mørke, ... ikke gud af sandheden."Acta Archelai of Hegemonius, Chapter XII, c. AD 350, quoted in Translated Texts of Manicheism, compiled by Prods Oktor Skjærvø, page 68. History of the Acta Archelai explained in the Introduction, page 11 Hekseprocesser i det tidlige moderne Europa, især tanken om, at hekse samles på en heksesabbat for at tjene Djævelen. Gilles de Rais (15. århundrede i Frankrig) var en adelsmand, der blev retsforfulgt og henrettet for mord på hundreder af børn i sataniske ritualer. Johann Georg Faust. (16. århundrede, Tyskland) Mange anvisninger på tysk og på latin og en djævlepagt blev tilskrevet ham. De blev samlet og udgivet i Tyskland i to bind af Das Kloster (1845-1849). Urbain Grandier (17. århundrede, Frankrig). Det er oprettet af den katolske kirke på latin: en pagt med Djævelen, som han angiveligt skrev, er bevaret. Dem, der er involveret i giftmordaffæren, som Catherine Deshayes og Étienne Guibourg (17. århundrede i Frankrig). Dokumenter fra deres retssag er den vigtigste tidlige moderne kilde til Sort messe.Extensively described in: Zacharias, Gerhard, Der dunkle Gott: Satanskult und Schwarze Messe, München (1964).Original sources: Ravaisson, François Archives de la Bastille (Paris, 1866-1884, volumes IV, V, VI, VII) Marquis de Sade (18. århundrede i Frankrig) er af Iwan Bloch kaldt en fanatisk satanist.Dr. Iwan Bloch, Marquis de Sade: His Life and Work, 1899: "The Marquis de Sade gave evidence in his novels of being a fanatic Satanist." Hans værker beskrev blasfemi mod den katolske kirke, som et orgie, der minder om en sort messe om pave Pius VI i Vatikanet (i Sades roman Juliette ). I 1865 offentliggjorde den antikatolske italienske digter Giosuè Carducci sit digt Inno a Satana ("Hymne til Satan"), der priste Satan som gud for fornuft og udtrykte religiøst had mod kristendommen. Mange tilhængere af den dekadente bevægelse som den polske forfatter Stanisław Przybyszewski, den belgiske kunstner Félicien Rops og den franske digter Charles Baudelaire (i Les Litanies de Satan i 1857) enten kaldte sig satanister, eller skabte åbenlyst satanistiske værker.Jullian, Philippe, Esthétes et Magiciens, 1969; Dreamers of Decadence, 1971. Nogle franske bevægelser er beskrevet som satanister af franske forfattere af slutningen af det 19. til begyndelsen af det 20. århundrede. Den mest kendte beskrivelse er Là-bas af Joris-Karl Huysmans fra 1891. Men der var mange andre kendte personligheder i Frankrig, der var forbundet med de kredse Huysmans beskriver.herieblandt Joseph-Antoine Boullan, Stanislas de Guaita, Henri Antoine Jules-Bois og Joséphin Péladan, som enten skrev om satanisme i Frankrig, eller blev beskyldt for selv at være satanister.Bois, Jules, Le Satanisme et la Magie - avec une étude de J.-K. Huysmans, Paris, 1895.Huysmans, J.-K., Là-Bas, 1891 Frimureri blev beskrevet som satanister og fuldstændig miskrediteret Taxil hoax.Waite, A.E., Devil Worship in France, London: George Redway 1896.