Elf, også kendt som Alf, er en amerikansk julekomediefilm fra 2003 instrueret af Jon Favreau og med Will Ferrell i hovedrolle som Buddy, en mand der er vokset op blandt alferne på Nordpolen og derfor tror han selv er en alf, på trods af hans størrelse. Andre medvirkende er bl.a. James Caan, Zooey Deschanel, Mary Steenburgen og Bob Newhart.

Udgivelse Filmen blev udgivet i amerikanske biografer i 2003 og var en biografsucces. I USA indtjente den 171 millioner amerikanske dollars og rangerede som den syvende mest indtjene udgivelse det år."Domestic Box Office For 2003". Box Office Mojo (på engelsk). Hentet 23.11.2019. Det er den sjette mest indtjenende julefilm i det amerikanske filmmarked.Thompson, Simon The 25 Highest-Grossing Christmas Movies Of All Time At The U.S. Box Office Forbes (på engelsk). Hentet 23.11.2019. Trods den amerikanske succes, blev filmen ikke udgivet i danske biografer.Ebbesen, Brian Julekomedien Elf på Netflix Flixnyt.dk. Hentet 23.11.2019

Filmens soundtrack er komponeret af John Debney. Zooey Deschanel og Will Ferrell opfører en duet af "Baby It's Cold Outside" i en af filmens scener. Et officiel cover af sangen med Deschanel og Leon Redbone (der ligger stemme til en snemand i filmen) blev lanceret som led i promovering af filmen.Baby It's Cold Outside (Music from the Major Motion Picture "Elf") Spotify. Hentet 23.11.2019. Sange af Tag Team, Johnnie Osbourne, Billy Preston, Stevie Wonder og Ella Fitzgerald er brugt på filmens lydside.

Filmen var Will Ferrells gennembrud som hovedrolleindehaver. Alligevel afviste han 29 millioner amerikanske dollars for at genopføre rollen i en potentiel efterfølger.Solomons, Jason (19.11.2006) The $29 million man The Guardian (på engelsk) Hentet 24.11.2019.Grow, Collings (20.12.2013) Will Ferrell Will ‘Absolutely Not’ Make ‘Elf 2’ Rolling Stone Magazine (på engelsk) Hentet 24.11.2019.

Medvirkende Will Ferrell - Buddy Zooey Deschanel - Jovie James Caan - Walter Bob Newhart - Papa Elf Mary Steenburgen - Emily Daniel Tay - Michael Edward Asner - Julemanden Faizon Love - Gimbels manager Leon Redbone - Leon Snemand (stemme) Peter Dinklage - Miles Finch Amy Sedaris - Deb Jon Favreau - Hr. Narhval (stemme)

Musical I 2010 blev filmen opført som Broadway-musical.Broadway News Report (29.06..2010) "Elf: new family musical for the winter holidays ". New York Theatre Guide. Hentet 23.11.2019. I 2017 blev stykket opført i Glassalen i Tivoli i København. Det markerede første gang at stykket blev opført uden for USA og England, og historien var renskrevet til at foregå i KøbenhavnPlank, Torben (16.12.2016) Elf The Musical 2017 Tivoli Presse. Hentet 23.11.2019., hvortil amerikanske elementer fra stykket var tilpasset til det danske publikum, f.eks. blev lokationen for en begivenhed ændret fra Central Park til Tivoli, mens CNN var skiftet ud med TV2. Samtidig var Magasins Julemandsværksted og Hotel D’Angleterre inkorporeret i handlingen.Liisberg, Anne (24.11.2017) Elf er rene julegodter i Tivoli Berlingske. Hentet 23.11.2019. Stykket havde gallapremiere 23. november 2017 og kørte frem til 26. december samme år.

Stykket var instrueret af Mads M. Nielsen med scenografi af Astrid Lynge Ottosen og koreografi af Lee Proud. Kapelmester på stykket var Peter Jensen, som dirigerede Tivolis Musical Big Band. På rollelisten var Pelle Emil Hebsgaard i titelrollen, Christiane Schaumburg-Müller som Jovie, Tommy Kenter som julemanden, samt Julie Steincke, Camilla Bendix, Mikkel Lomborg og Niels Ellegaard.

Referencer

Ekstern henvisning

Kategori:Komediefilm fra USA Kategori:Amerikanske film fra 2003 Kategori:Julefilm fra USA Kategori:Engelsksprogede film