Roland Emmerich (født 10. november 1955 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland) er en tysk filminstruktør, virksom i USA.

Emmerich debuterede i 1984. Han anskaffede sig et navn i Hollywood med actionfilmen Universal Soldier (1992) med Jean-Claude Van Damme, og fik en ny publikumssucces med den aparte science fiction-film Stargate (1994). Med undtagelse af The Patriot (Patrioten, 2000), hvor Mel Gibson spiller frihedskæmper under den amerikanske uafhængighedskrig, har Emmerich specialiseret sig i effektfuld science fiction- og katastrofefilm i storformat: Independence Day (1996), Godzilla (1998), The Day After Tomorrow (2004), 10,000 BC (2008), 2012 (2009).

Filmografi (udvalg) 1992 – Universal Soldier 1994 – Stargate 1996 – Independence Day 1998 – Godzilla 2000 – Patrioten 2004 – The Day After Tomorrow 2008 – 10,000 BC 2009 – 2012 2011 – Anonymous 2013 - White House Down 2019 - Midway

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Tyskland Kategori:Filmproducere fra Tyskland Kategori:Personer fra Stuttgart