Kurt Hermann Eduard Karl Julius Schwitters (født 20 juni 1887, død 8. januar 1948) var en tysk maler, født i Hannover, Tyskland.
Schwitters arbejdede i flere genrer og medier, herunder dada, konstruktivisme, surrealisme, poesi, lyd, maleri, skulptur, grafisk design, typografi og hvad der skulle blive kendt som installationskunst. Han er mest kendt for sine collager, og under betegnelsen eller kendemærket MERZ udviklede han et samlet dadaistisk verdensbillede, "Gesamtweltbild".Robert Darmstädter: Reclams Künstlerlexikon. Philipp Reclam jun., Stuttgart 1979, , S. 650
Tidlige påvirkninger og begyndelsen af Merz Hannover Kurt Schwitters blev født 20. juni 1887 i Rumannstraße 2, Hannover, som eneste barn af Edward Schwitters og hans kone Henriette (født Beckemeyer). Hans forældre var indehavere af en dametøjbutik som de solgte i 1898, og for pengene købte de fem ejendomme i Hannover som de lejede ud, hvilket satte familien i stand til at leve af indkomsten i resten af Schwitters' liv i Tyskland. I 1901 flyttede familien til Waldstraße (senere Waldhausenstraße) 5, der skulle blive stedet for Merzbau. Samme år fik Schwitters sit første epileptiske anfald, der fritog ham fra militærtjeneste i Første Verdenskrig indtil mod slutningen af krigen, da værnepligten begyndte at blive anvendt på en langt bredere del af befolkningen.
Efter at have studeret kunst ved Kunstakademiet i Dresden (Hochschule für Bildende Künste Dresden) sammen med Otto Dix og George Grosz, (selvom Schwitters synes at have været uvidende om deres arbejde, eller endog om den ekspressionistiske kunstnersammenslutning Die Brücke Dada, Leah Dickerman, National Gallery of Art, Washington P158) I perioden 1909-14 vendte Schwitters tilbage til Hannover og begyndte sin kunstneriske karriere som post-impressionist. Efterhånden som Første Verdenskrig skred frem, blev hans arbejde mørkere, og han udviklede lidt efter lidt en karakteristisk ekspressionistisk tone. Ekspressionisme var en overvejende tysk kunstnerisk bevægelse blandt andet repræsenteret af Die Brücke og af malerier af Emil Nolde og Ernst Kirchner i særdeleshed. I 1918 ændrede hans kunst sig dramatisk som en direkte konsekvens af Tysklands økonomiske, politiske og militære sammenbrud i slutningen af Første Verdenskrig.
"Under krigen var alt præget af en forfærdelig uro, og hvad jeg havde lært på akademiet var ikke til nogen nytte for mig, og de nyttige nye ideer var stadig ikke klare .... Alt var brudt ned, og nye ting skulle laves af fragmenterne; og dette er Merz. Det var som en revolution inden i mig, ikke som det var, men som det burde have været.The Collages of Kurt Schwitters, Dietrich, Cambridge University Press 1993, s. 6-7
Der Sturm Schwitters var kommet i kontakt med Herwarth Walden efter at have udstillet ekspressionistiske malerier i Hannover i februar 1918, og han udstillede juni 1918 to Abstraktionen (semi-abstrakte ekspressionistiske landskaber) på Waldens galleri Der Sturm i Berlin,Dada, Leah Dickerman, National Gallery of Art, Washington s. 432 som førte til møder med medlemmer af Berlins avantgarde, herunder Raoul Hausmann, Hannah Höch og Hans Arp i efteråret 1918 Kurt og Ernst Schwitters Arkiv
"Jeg husker natten hvor han introducerede sig selv i Café des Westens. "Jeg maler," sagde han, "og jeg sømmer mine billeder sammen." Raoul Hausmann Schwitters 'biografi »Ich bin Maler, ich Nagle meine Bilder«http://capa.conncoll.edu/morton.merzbook.html # 9 noteret på Merzbook; hentet 08-06-09]
Mens Schwitters stadig arbejdede i en ekspressionistisk stil i 1919 (og han fortsatte med at male realistiske billeder til sin død i 1948), begyndte de første abstrakte collager – især påvirket af nyere værker af Hans Arp – at komme i slutningen af 1918. I billedet Das Merzbild fra vinteren 1918-19 kaldte Schwitters dem for Merz efter sætningen Commerz Und Privatbank, fundet i et tekstfragment. Kurt Schwitters, Centre Georges-Pompidou, 1994, s. 47 Dette Merzbild kan ses på udstillingen 1937 Entartete Kunst, direkte under ordene "Nehmen Sie Dada Ernst« ("Tag Dada alvorligt"), og blev formentlig ødelagt af nazisterne kort tid efter.Ved udgangen af 1919 var han blevet berømt efter hans første enmands-udstilling på galleri Der Sturm juni 1919 og udgivelsen den følgende august af digtet An Anna BlumeDigtet fra 1919 An Anna Blume oversættes sædvanligvis til engelsk som 'To Anna Flower' eller 'To Eve Blossom' – "An Anna Blume"), et dadaistisk kærlighedsdigt uden mening, et "vrøvledigt".
Schwitters tilbragte det meste af krigen som teknisk tegner på et jernværk lige uden for Hannover. Han blev indkaldt til det 73. hannoveranske regiment marts 1917, men fritaget som uegnet i juni samme år. Senere mente han at tiden som tegner under krigen havde påvirket hans arbejde, idet han anvendte maskiner som metaforer for menneskelig aktivitet.
"I krigen [ved maskinfabrikken i Wulfen] opdagede jeg min kærlighed til hjulet og erkendte, at maskiner er abstraktioner af den menneskelige ånd." Citeret i The Collages of Kurt Schwitters, Dietrich, Cambridge University Press 1993, s. 86
Han giftede sig med sin kusine Helma Fischer 5. oktober 1915. Deres første søn, Gerd, døde inden for en uge efter fødslen, 9. september 1916; deres anden søn, Ernst, blev født 16. november 1918, og var tæt knyttet til sin far for resten af dennes liv, op til og med en fælles eksil i London.
Dada og Merz Schwitters ansøgte om at kunne tilslutte sig dada-bevægelsen i Berlin enten i slutningen af 1918 eller begyndelsen af 1919; Ifølge Raoul Hausmann afviste Richard Huelsenbeck denne anmodning på grund af Schwitters forbindelse til Der Sturm og ekspressionismen i almindelighed, som blev set af dadaisterne som håbløst romantiske og besat af æstetik. http://scholar.lib.vt.edu/theses/available/etd-03252008-191510/unrestricted/05_CHAPTER_THREE.pdf note 23
Da han blev latterliggjort af Huelsenbeck som "den dadaistiske revolutions Caspar David Friedrich""Den dadaistiske revolutions Caspar David Friedrich" : citeret i The Grove Dictionary of Art, Oxford University Press, 1996, Essay om Kurt Schwittters af Richard Humphreys svarede han med en absurdistisk novelle Franz Müllers Drahtfrühling, Ersters Kapitel: Ursachen und Beginn der grossen glorreichen Revolution in Revon offentliggjort i Der Sturm (xiii/11 , 1922), som indeholdt en uskyldig tilskuer, der startede en revolution "blot ved at være der". Richard Humphreys, citeret i http://www.moma.org/collection/details.php?artist_id=5293
Selv om han ikke deltog direkte i dadaistiske aktiviteter i Berlin, indarbejdede han dadaistiske ideer i sit arbejde og brugte ordet på omslaget til Anna Blume; han gav også foredrag om emnet rundt om i Europa med Theo van Doesburg, Tristan Tzara, Hans Arp og Raoul Hausmann. På mange måder var hans arbejde mere i tråd med dadaismen i Zürich med dens performancekunst og abstrakt kunst end dén i Berlin som snarere havde en "agit-prop" tilgang, og eksempler på hans arbejde blev da også offentliggjort i den sidste dada-publikation fra Zürich, Der Zeltweg,, november 1919Dada, Leah Dickerman, National Gallery of Art Washington, s. 167 sammen med arbejder af Arp og Sophie Tauber. Mens hans arbejde var langt mindre politisk end tilfældet var for de centrale personer i den berlinske dada, som George Grosz og John Heartfield, blev han nære venner med forskellige medlemmer, herunder Hannah Hoch og Raoul Hausmann for resten af sin karriere.
Konceptet Merz er blevet kaldt "psykologisk collage". De fleste af værkerne forsøger at skabe en sammenhængende æstetisk mening af verden omkring Schwitters ved hjælp af fragmenter af fundne genstande. Disse fragmenter er ofte vittige allusioner til aktuelle begivenheder. (Merzpicture 29a, Billede med drejende hjul, 1920I begyndelsen var Merz, Mayer-Buser, Orchard, Hatje Cantz, s. 55 – Merzpicture 29a for eksempel, kombinerer en række af hjul der kun drejer med uret, og skal hentyde til den almindelige højredrejning i Tyskland efter Spartakistoprøret i januar dette år, mens Mai 191(9),The Collages Of Kurt Schwitters, Dietrich, Cambridge, 1993, s. 111 hentyder til strejker arrangeret af de bayerske arbejder- og soldaterråd.) Der er også mange selvbiografiske elementer; prøvetryk af grafisk design; busbilletter; efemeraefemera (af gr. efemeros som varer én dag, af epi- + hemera dag), effekter der ikke er tiltænkt varig værdi. – Se evt Ephemera givet af venner. Senere collager havde proto-pop massemediale billeder. (En Morn, 1947, for eksempel, har et aftryk af en blond ung pige inkluderet, en forløber for tidlige arbejder af Eduardo Paolozzi, I begyndelsen var Merz, Meyer-Buser, Orchard, Hatje Cantz, s. 186 mens mange værker synes at have haft direkte indflydelse på Robert Rauschenberg, der sagde, efter at have set en udstilling af Schwitters' arbejde i Sidney Janis Galleri, 1959, at "jeg følte han gjorde det bare for mig.") Citeret i Rauschenberg/Art and Life, Mary Lynn Kotz, Harry N Abrams, s.91
Han skulle bruge udtrykket Merz i resten af sin karriere. Mens disse værker sædvanligvis var collager der indeholdt fundne genstande, som busbilletter, gamle ledninger og stumper af avispapir, inkluderede konceptet Merz også kunstneres tidsskrifter, skulpturer, lyddigte og hvad der senere skulle kaldes "installationskunst".
Internationalisme 1922-37 Merz (Tidsskrift) Efterhånden som det politiske klima i Tyskland blev mere liberalt og stabilt, blev Schwitters arbejde mindre påvirket af kubisme og ekspressionisme. Han begyndte at organisere og at deltage i foredragsture med andre medlemmer af den internationale avantgarde, som Hans Arp, Raoul Hausmann og Tristan Tzara, idet de rejste rundt i Tjekkoslovakiet, Holland og Tyskland med provokerende oplæsninger og foredrag.
Schwitters udgav et tidsskrift, kaldet Merz, mellem 1923-32, hvor hvert nummer behandlede et centralt tema. Merz 5 fra 1923, var for eksempel en portefølje af udskrifter af Hans Arp, Merz 8/9 fra 1924, blev redigeret og sat af El Lissitsky, Merz 14/15 fra 1925 var en typografisk børnehistorie med titlen Die Scheuche (en. "The Scarecrow", 'Fugleskræmslet')http://www.flickr.com/photos/migueloks/3229442707/ Die Scheuche (en. "The Scarecrow", 'Fugleskræmslet') på Flickr.com af Schwitters, Katte Steinitz og Theo van Doesburg. Den sidste udgave, Merz 24 fra 1932, var en fuldstændig omskrivning af det endelige udkast til Ursonate, med typografi af Jan Tschichold.
Hans arbejde i denne periode blev mere og mere modernistisk i ånden, med langt mindre åbenlys politisk sammenhæng og en renere stil, i overensstemmelse med moderne arbejde af Hans Arp og Piet Mondrian. Hans venskab i denne tid med El Lissitzky viste sig at have stor indflydelse, og Merz billeder i denne periode viser den direkte indflydelse af konstruktivisme.
Takket være Schwitters’ livslange beskytter og ven Katherine Dreier blev hans arbejde udstillet regelmæssigt i USA fra 1920 og fremefter. I slutningen af 1920'erne blev han en kendt typograf; hans mest kendte værk var kataloget for Dammerstocksiedlung i Karlsruhe. Efter lukningen af galleriet Der Sturm i 1924 drev han et reklamebureau kaldet Merzwerbe, der holdt regnskab for Pelikan (trykfarver) og Bahlsen (kiks), blandt andre, og blev den officielle typograf for Hannover byråd mellem 1929 og 1934. Oxford Art Online, (dog kun i abonnement) Mange af disse design, samt testudskrifter og prøvebøger (en. proof sheets), skulle dukke op i moderne Merz-billeder. På en måde, der svarer til de typografiske eksperimenter af Herbert Bayer ved Bauhaus og Jan Tschicholds Die neue Typographie, eksperimenterede Schwitters med oprettelsen af et nyt og mere fonetisk alfabet i 1927. Nogle af hans typer blev støbt og anvendt i hans arbejde.En digital genskabelse af Schwitters' skrifttype fra kaldet Architype Schwitters blev lanceret i 1997 I slutningen af 1920'erne tilsluttede Schwitters sig Deutscher Werkbund.
"Merzbau"