Kleopatra 7. Philopator (december 70 f.Kr. eller januar 69 f.Kr. – 12. august 30 f.Kr.) var farao i Egypten fra 51 f.Kr. til 30 f.Kr.. Hun var den sidste af det makedonske Ptolemaios-dynasti, Lagiderne, og dermed den sidste græske hersker og farao over Egypten. Alle dynastiets konger hed Ptolemaios efter Alexander den stores general Ptolemaios, søn af Arsinoe og Lagos, der mente, at Egypten burde være magtbase for det verdensrige, Alexander efterlod sig. Ikke mindst havde et orakel udtalt, at Alexander var søn af guden Amon Ra, den egyptiske parallel til grækernes Zeus.Allan Klynne: Kleopatra (s. 22), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, Dronningerne kunne vælge mellem flere navne: Berenike (= bringer sejr), Arsinoe (= ædelmodig) eller Kleopatra (= sin fars ære, af kleos = ære og patros = far).Allan Klynne: Kleopatra (s. 26)
Biografi Baggrund Intet vides om Kleopatras opvækst, men hendes skæbne var bestemt af hendes fars fætters, Ptolemaios 11. testamente; han efterlod sit egyptiske rige til romerne som tak for, at de havde hjulpet ham til magten. Andre riger som Kyrenaika i Libyen var kommet under Rom på samme måde. Men Ptolemaios 11. sad kun på tronen i 18 dage, før en rasende folkemængde slog ham ihjel, da den opdagede, at han havde dræbt sin kone og sin svigermor. Så overtog Kleopatras far tronen, Ptolemaios 12. med tilnavnet Auletes (= fløjtespilleren), fordi han spillede aulos, en slags obo. Auletes betalte enorme bestikkelser til Roms ledende politikere for at blive anerkendt som regent på trods af testamentet, men forgæves. Folket hadede ham for de øgende skatter og afgifter, han pålagde for at betale bestikkelse til korrupte romere, og fordi han blev betragtet som illegitim. Rigtignok var han gift med sin halvsøster, Kleopatra 6. Tryfaina, der var legitim (hendes forældre var søskende), mens hans egen mor havde været farens frille – ikke hans søster.Allan Klynne: Kleopatra (s. 33-4) Hun begik selvmord med en kobra eller en hugorm.
I Rom havde Cato den Yngre anklaget Julius Cæsar for delagtighed i Catilinas sammensværgelse, så folkeforsamlingen besluttede at annektere Cypern, og at Cato var den rigtige mand for opgaven, for at slippe af med ham. Cypern var en del af det ptolemæiske rige, og en af Auletes' halvbrødre havde regeret som konge i tyve år. Han begik i fortvivlelse selvmord, og optøjer brød ud i Alexandria som protest mod, at Auletes ikke havde ydet halvbroren hjælp. Han rejste derfor til Rhodos, hvor Cato planlagde sin annektering af Cypern, men uden at få nogen sympati derfra. Sommeren 58 f.Kr ankom han til Rom, hvor Pompejus indkvarterede ham i en villa ved Frascati. Her blev han i tre år, og sank dybt i gæld, han aldrig ville kunne indfri.Allan Klynne: Kleopatra (s. 48-9)
Auletes' og Tryfainas ældste barn, Berenike 4., blev dronning i sin fars fravær. Som gemal valgte hun Arkhelaos, søn af kong Mithradates 6. af Pontos. Auletes' fire yngre børn – Kleopatra 7., Arsinoe, Ptolemaios 13. og Ptolemaios 14. – har muligvis haft en anden mor end Tryfaina. Det kunne forklare, hvorfor Berenike ikke tog sin lillebror Ptolemaios 13. til ægte, men valgte en mand udefra, hvis Ptolemaios 13. kun var hendes halvbror og dermed illegitim. I så fald kan også Kleopatra have været en halvsøster af Berenike, men dermed ville også Kleopatra have været illegitim, og det ville romerne have kendt til og brugt imod hende, ligesom de brugte det imod Auletes,Allan Klynne: Kleopatra (s. 58-9) som lod sin datter Berenike henrette, da han i 55 f.Kr vendte tilbage til Egypten med romerske tropper i ryggen, anført af blandt andre Marcus Antonius. Berenikes enkemand Arkhelaos fik senere en søn med samme navn med hetæren Glafyra, og denne søn blev sagt at være udnævnt til konge af Kappadokien, efter at hans mor Glafyra havde tilbragt en nat sammen med den samme Antonius.Allan Klynne: Kleopatra (s. 193)
Dronning Omstændighederne om Kleopatras magtovertagelse er uklare, men papyrusfund afslører, at Auletes' navn står alene i dokumenterne til og med januar 51 f.Kr. Fra februar står Kleopatras navn ved siden af farens, og dateringen er dobbelt, "år 30 = år 1". (Auletes' 30. regeringsår og Kleopatras første.) I midten af juli optræder Auletes' navn for sidste gang. Man kan gætte på, at han er blevet syg ved årets begyndelse, og at hans død blev holdt hemmelig for at afvente romernes reaktion på hans testamente, der vistnok aldrig blev journalført i det romerske statsarkiv, men blev liggende hjemme hos Pompejus.Allan Klynne: Kleopatra (s. 66-7)
En indskrift fra 22.marts 51 f.Kr om Kleopatras sandsynligvis første offentlige fremtræden er på Ny Carlsberg Glyptotek i København: "Dronningen, herskerinde over begge lande, [Øvre og Nedre Egypten] gudinden der elsker sin far, førte ham [tyren] i Amons båd sammen med de kongelige skibe i nærvær af indbyggere og præster i Theben og Hermonthis."Allan Klynne: Kleopatra (s. 69) I byen Hermonthis dyrkede man en tyr kaldet Buchis, med sort hoved og hvid krop, der blev anset som reinkarnation af krigsguden Menthes og solguden Amon Ra. Når en Buchis-tyr døde, blev han mumificeret og højtideligt begravet, før en ny tyr blev opsporet og indviet i tjenesten. Selv var Kleopatra en inkarnation af gudinden Isis, en rolle hun dyrkede helt bevidst.Allan Klynne: Kleopatra (s. 70)
Ifølge Plutark havde Kleopatra sprognemme, selv om "regenterne før hende sjældent gad lære egyptisk, og enkelte havde sågar glemt makedonsk". Kleopatra derimod benyttede sjældent tolk, fordi hun kunne forhandle på udlændingenes egne sprog – latin er ikke nævnt. Nogle af Auletes' romerske støttetropper var nordeuropæere, så hun har muligvis endda haft kendskab til germanske og keltiske sprog.Allan Klynne: Kleopatra (s. 61)
Cæsar left|thumb|Kleopatra og Julius Cæsar af Jean-Léon Gérôme Efter ptolemæisk tradition skulle Kleopatra som dronning gifte sig med sin lillebror, Ptolemaios 13. på ti år. Han havde tre mægtige mænd bag sig: Evnukken Pothinos, der var kongelig formynder og rigets finansminister, Achillas, der var chef for den kongelige livgarde, og Theodotos fra Samos, der var drengens lærer. Men Kleopatra foretrak åbenbart at regere alene. Hun tog tilnavnet Filopator (= elsker sin far), hvad der kan have provokeret folk i Alexandria, som overførte deres misnøje med Auletes til hans datter.Allan Klynne: Kleopatra (s. 68)
I år 48 f.Kr. blev Kleopatra drevet på flugt, og lillebroren sad på tronen. Om sommeren stod Kleopatra dog klar til at invadere sit land østfra med en hær af arabere fra Sinai. Den besejrede general Pompejus kom til Egypten på flugt fra Cæsar. Ptolemaios 13. lod generalen myrde, men da Theodotos fra Samos overrakte Cæsar hans afhugne hoved, brast Cæsar i gråd. Pompejus havde været romernes største feltherre og Cæsars svigersøn, gift med Julia, der var død i barselseng. Derefter blev Cæsar rasende og Theodotos flygtede, men blev seks år senere opsporet og korsfæstet af Brutus.Allan Klynne: Kleopatra (s. 84)
Cæsar overtog kontrollen med Alexandria og sendte en efterlysning ud efter Ptolemaios 13. og Kleopatra. Hun befandt sig i ørkenen, og Achillas' tropper, der var loyale mod hendes bror, spærrede vejen til Alexandria. Plutark fortæller, at hun tog dertil i en lille båd sammen med sin ven Apollodoros fra Sicilien, som derefter smuglede hende ind i Cæsars arbejdsværelse i en sæk med sengetøj som han bar på sin ryg. (I en senere version kom hun indrullet i et tæppe.) Det lyder sært, at en ukendt mand frit kunne gå ind bare ved at påstå at "Cæsar ventede en gave", og Plutarks biografier er mistænkeligt dramatisk lagt op; men Dio Cassius' version, hvor Kleopatra nærmest er spadseret lige ind til Cæsar, er også påfaldende. I hvert fald fandt de to sammen – Kleopatra var ellers ti år yngre end Cæsars afdøde datter Julia.Allan Klynne: Kleopatra (s. 85-8)
Morgenen efter kaldte Cæsar uventet parterne sammen for at kundgøre, at han havde fældet dom i sagen mellem de to søskende, og at de skulle deles om magten, som Auletes havde ønsket i sit testamente. Den trettenårige Ptolemaios sprang ud i gaderne og råbte, at han var forrådt af sin søster. Cæsar lod hans formynder Potheinos henrette, og nu begyndte "den alexandrinske krig", hvor Achillas' styrker gik til angreb på byen for at drive de romerske tropper ud og fange Kleopatra. Lillesøsteren Arsinoe flygtede med sin evnuk Ganymedes ud til Achillas' hovedkvarter, hvor hun blev udråbt til ny dronning, og Ganymedes tog kommandoen over hæren. Som et modtræk lod Cæsar sætte ild til den egyptiske flåde, og 72 brændende fartøjer drev flammende om i havnen, der fik karakter af et inferno. Plutark skriver fejlagtigt, at også biblioteket brændte ned; men det eksisterede flere tiår senere, da Strabon besøgte det.Allan Klynne: Kleopatra (s. 98-101)
Belejringen af Alexandria varede fra november til hen i marts 47 f.Kr. Da kom Mithradates af Pergamon Cæsar til undsætning. Efter ilmarch gennem Nildeltaets sumpe kunne Cæsar slå sig sammen med Mithradates' hær og sydfra angribe de egyptiske styrker. I to døgn kæmpedes mellem vandingskanaler og papyrusklynger, indtil Cæsars germanske ryttertropper stormede højen, hvor Ptolemaios holdt til. Med sine livvagter forsøgte han at flygte på en pram over en kanal, men den væltede, og alle druknede, deriblandt den fjortenårige konge. For Kleopatra var det et problem, at han var druknet i Nilen, da en sådan død var velsignet af Osiris, og efter folketroen gjorde det muligt for kongen at genopstå. Cæsar sørgede for at få den døde med sig, så alle kunne forvisse sig om, at han virkelig var omkommet.Allan Klynne: Kleopatra (s. 105-6)
Cæsarion thumb|Kleopatra og hendes søn Cæsarion, Tempel i Dendera Kleopatra fødte 23.juni 47 f.Kr en søn, Ptolemaios 15. Kaisar – det sidste efter sin far. Folk i Alexandria kaldte ham Kaisarion, da suffikset -ion var den vedtagne måde at gøre latinske mandsnavne græske på: Marcus blev Markion, Priscus blev Priskion, osv. Den latinske stavemåde af Kaisarion var Cæsarion, som romerne kan have benyttet også for at markere afstanden til hans far. Cæsars adoptivsøn, den senere Augustus, mente senere, at han havde eneret til navnet Cæsar. Videre blev Cæsars faderskab draget i tvivl. Selv om han var berygtet for sine udsvævelser, havde han ikke fået andre børn end Julia, mere end tredive år tidligere, og man antog, at han var steril.Allan Klynne: Kleopatra (s. 111-2)
Egypten forblev en uafhængig stat, selv om tre romerske legioner var stationeret der. Kleopatras besøg i Rom – hun medbragte sin etårige søn, samt sin bror og medregent, Ptolemaios 14. – kan sandsynligvis tidsfæstes til Cæsars fire triumfer den sidste uge i september 46 f.Kr. Sejrene i Gallien, Egypten, Asien og Afrika blev fejret med blandt andet fyrre elefanter paraderende opad Kapitol. Blandt fangerne vaklede Arsinoe og Ganymedes, tynget af lænker. Arsinoes liv blev dog skånet; Cæsar forviste hende til Artemis-templet i Efesos.Allan Klynne: Kleopatra (s. 118)