Operation Tractable (: medgørlig, føjelig, villig) var den afsluttende canadisk-polske offensiv under Operation Overlord – slaget om Normandiet – under 2. Verdenskrig. Målet var at erobre den strategisk vigtige by Falaise og derefter byerne Trun og Chambois. Operationen blev gennemført af 1. canadiske armé mod den tyske Heeresgruppe B og var et led i den største omringning på Vestfronten under 2. verdenskrig. Trods en langsom start på offensiven med mindre terrængevinster nord for Falaise betød taktiske fornyelser af Stanisław Maczeks 1. polske panserdivision under fremrykningen mod Chambois, at Falaise-lommen kunne delvis lukkes den 19. august 1944 og indeslutte næsten 300.000 tyske soldater i lommen.
Selv om Falaise-lommen var blevet indsnævret til nogle få hundrede meter, forhindrede en lang række voldsomme kampe mellem to kampgrupper fra 1. polske panserdivision og 2. SS-panzerkorps på Mont Ormel, at hullet kunne lukkes helt, og det lykkedes for titusinder af tyske tropper at slippe ud af Normandiet. I løbet af to dage med næsten konstante kampe anvendte de polske tropper spærreild fra artilleriet og nærkamp for at afslå modangreb fra dele af syv tyske divisioner. Den 21. august 1944 afløste dele af 1. canadiske armé de overlevende polakker og kunne endeligt lukke Falaise-lommen, hvilket førte til tilfangetagelse af de resterende elementer af 7. tyske armé.
Baggrund Efter 1. amerikanske armés udbrud fra Normandiet under Operation Cobra den 25. juli gav Adolf Hitler ordre til et øjeblikkeligt modangreb mod de allierede styrker i form af Unternehmen Lüttich. General Omar Bradley blev advaret om modangrebet ved hjælp af afkodede Enigma-meddelelser og indsatte ressourcer, som kunne besejre modoffensiven. Om eftermiddagen den 7. august var Operation Lüttich standset med massiv indsats af jagerbombere mod tyske kampvogne. I forbindelse hermed blev styrker fra 7. tyske armé yderligere omsluttet af den allierede fremrykning ud af Normandiet.Van Der Vat, p. 163
Efter den fejlslagne tyske offensiv blev byen Falaise et vigtigt mål for de britiske og canadiske styrker, da man ved at erobre byen praktisk taget kunne afskære hele feltmarskal Günther von Kluges Heeresgruppe B.D'Este, p. 404 For at opnå dette planlagde general Harry Crerar, som var chef for den nyetablerede første canadiske arme, og generalløjtnant Guy Simonds fra 2. canadiske korps en britisk-canadisk offensiv med kodenavnet Operation Totalize. Denne offensiv skulle gennembryde det tyske forsvar i den britisk-canadiske del af fronten.Zuehlke, p. 168 Totalize skulle baseres på et nyskabende natangreb med tunge bombefly og pansrede Kangaroo-mandskabsvogne for at opnå et gennembrud af det tyske forsvar. Trods indledende gevinster ved Verrières højderyggen og nær Cintheaux gik offensiven i stå den 9. august, da kraftige tyske modangreb resulterede i store tab for canadierne og polakkerne.Bercuson, p. 230 Den 10. august var de britisk-canadiske styrker nået frem til Hill 195, nord for Falaise; men de havde ikke kunnet erobre selve byen.
Strategi for offensiven Operation Tractable benyttede erfaringer fra Operation Totalize, først og fremmest om hvor effektivt mekaniseret infanteri var i forbindelse med bombeangreb. Bercuson, p. 231 I modsætning til den forudgående operation blev Tractable indledt i fuldt dagslys. Et indledende angreb med mellemtunge bombefly skulle blødgøre de tyske stillinger og blev efterfulgt af en fremrykning af 4. canadiske panserdivision på vestlige flanke af Hill 195, mens 3. canadiske infanteridivision rykkede frem på den østlige flanke med 2. canadiske panserdivision som støtte. Deres fremrykning blev beskyttet af et stort røgtæppe, udlagt af canadisk artilleri. Feltmarskal Bernard Montgomery håbede, at de canadiske styrker ville få kontrol over Falaise omkring midnat den 14. august. Herfra skulle alle tre enheder rykke frem mod Trun, 18 km øst for Falaise med hjælp fra 1. polske panserdivision, med omkring 10.000 mand.McGilvray, p. 52 Når de var nået til Trun kunne der hurtigt skabes forbindelse til de amerikanske tropper i Chambois.D'Este, p. 429
Den vigtigste modstander for Simonds' styrker var 12. SS-panzerdivision, som også bestod af resterne af to yderligere infanteridivisioner. I alt udgjorde de tyske styrker i Falaise-lommen omkring 350.000 mand.Bercuson, p. 229 Var det lykkedes at overraske tyskerne kunne canadierne sikkert have fået held til at gennemføre et hurtigt gennembrudD'Este, p. 430; men om natten den 13. august for en canadisk officer vild mens han var på vej mellem divisionernes hovedkvarterer. Han kørte ind i fjendens linjer og blev straks dræbt, men tyskerne fandt en kopi af Simonds' ordrer på liget. Som følge heraf placerede 12. SS-panzerdivision hovedparten af deres resterende styrke – 500 grenaderer og 15 kampvogne foruden et dusin 88 mm kanonerWilmot, p. 419 langs den forventede adgangsvej.
Indledende fremstød mod Falaise thumb|right|Allierede gevinster under de canadiske offensiver Totalize og Tractable Operation Tractable begyndte kl. 12 middag den 14. august da 800 Lancaster- og Halifax-bombefly angreb tyske stillinger langs fronten. Som ved Totalize kastede mange bombefly fejlagtigt deres bomber for tidligt, hvilket forårsagede omkring 400 polske og canadiske tab. Dækket af et røgslør fra artilleriet rykkede to canadiske divisioner frem. Selv om deres synsfelt var begrænset, lykkedes det alligevel de tyske enheder at påføre 4. canadiske panserdivision alvorlige tab, som bl.a. omfattede chefen for dens panserbrigade, brigadegeneral Leslie Booth, da divisionen rykkede sydpå mod Falaise. Igennem dagen lykkedes det ved fortsatte angreb fra 4. canadiske og 1. polske panserdivisioner at gennemtvinge en krydsning af Laison-floden. Da der var begrænset adgang til overgange over Dives-floden blev det muligt for den tyske 102. tunge SS-panzerbataljon at gennemføre modangreb. Byen Potigny faldt til polske tropper sent på eftermiddagen. Ved slutningen af den første dag var elementer af 3. og 4. canadiske division nået til Point 159, direkte nord for Falaise, men de havde ikke været i stand til at bryde ind i selve byen. For at stive offensiven af beordrede Simonds 2. canadiske infanteridivision til at rykke mod fronten i håb om at denne forstærkning ville være tilstrækkelig til at hans divisioner kunne erobre byen.Copp. p. 104
Selv om den første dags fremskridt havde været langsommere end ventet, blev Operation Tractable genoptaget den 15. august. Begge panserdivisioner trængte sydpå mod Falaise. Jarymowycz, p. 188 2. og 3. canadiske infanteridivisioner med støtte fra 2. canadiske panserbrigade fortsatte deres fremstød sydpå mod byen. Efter hårde kampe erobrede 4. panserdivision Soulangy, men samlet set var gevinsterne minimale, da den kraftige tyske modstand forhindrede et regulært gennembrud til Trun. Bercuson, p. 232 Den 16. august brød 2. canadiske infanteridivision igennem til selve Falaise mod spredt modstand fra Waffen SS-enheder og spredte lommer af tysk infanteri. Selv om det kom til at tage to dage mere at fjerne al modstand i byen, var det første store mål for Operation Tractable blevet nået. Simonds begyndte at reorganisere hovedparten af sine panserstyrker med henblik på et fornyet fremstød mod Trun for at lukke Falaise-lommen.
Lukning af hullet 16. – 19. august Fremstød mod Trun og Chambois De polske og canadiske panserdivisioners fremstød mod Trun begyndte den 16. august med forberedende angreb som optakt til et angreb mod Trun og Chambois. Den 17. august rykkede begge de panserdivisioner frem. Først på eftermiddagen havde den 1. polske panserdivision fuldstændig omgået 12. SS-panzerdivision, hvilket gjorde det muligt for adskillige polske enheder både at nå 4. panserdivisions mål og i betydelig grad udvide brohovedet nordvest for Trun. Jarymowycz, p. 192 Stanisław Maczek, den polske divisionschef, delte sine styrker i fire kampgrupper. En af den stødte mod sydvest, afskar Trun og placerede sig på højlandet, som dominerede byen og Dives-floddalen, hvilket gjorde det muligt for 4. panserdivision at gennemføre et kraftigt angreb mod Trun. Byen blev befriet om morgenen den 18. august. Zuehlke, p. 169
Mens canadiske og polske styrker befriede Trun manøvrerede Maczeks anden panserkampgruppe mod sydøst, erobrede Champeaux og forankrede fremtidige angreb mod Chambois over en 10 km bred front. På det nærmeste sted var fronten 6 km fra de amerikanske styrker i 5. korps inde i byen. Om aftenen den 18. august var alle Maczeks fire kampgrupper placeret lige nord for Chambois (en udenfor byen, en nær Vimoutiers og to ved foden af Hill 262). Jarymowycz, p. 193 Med forstærkninger, som hurtigt ankom fra 4. canadiske panserdivision var Maczek i en ideel position til at lukke hullet den følgende dag. Tilstedeværelsen af den polske panserdivision advarede imidlertid feltmarskal Walter Model om behovet for at holde lommen åben.
Lukning af hullet Tidligt den 19. august mødtes general Simonds med sine divisionschefer for at færdiggøre planerne for lukning af hullet. 4. panserdivision skulle angribe mod Chambois på den vestlige flanke af to kampgrupper fra den 1. polske panserdivision. Yderligere to polske kampgrupper skulle støde østpå og sikre sig Hill 262 for at dække den østlige flanke ved angrebet. 2. og 3. infanteridivision skulle fortsætte deres nedslidende offensiver mod de nordlige dele af Falaise-lommen og tilføje den nu udmattede 12. SS-panzerdivision store tab. Angrebet begyndte næsten straks efter mødet, med at en af de polske kampgrupper rykkede mod Chambois, mens "Currie Task Force" fra 4. panserdivision dækkede deres fremrykning. Samtidig rykkede to polske kampgrupper mod Hill 262. Trods kraftig tysk modstand kunne kampgruppe Zgorzelski sikre sig Point 137 direkte vest for Hill 262. Først på eftermiddagen havde kampgruppe Stefanowicz erobret selve Hill 262 og udslettede et tysk infanterikompagni undervejs. Som følge af kampene udgjorde de polske tab næsten halvdelen af de tab, som 1. canadiske armé havde lidt.Jarymowycz, p. 195. Om aftenen den 18. august var 263 polakker døde, mens der var 284 døde canadiere
Sidst på eftermiddagen den 19. august havde canadiske og polske styrker fået kontakt med den amerikanske 80. division og 90. division, som allerede var placeret i byen. Falaise-lommen var lukket og Models styrker omringet. Men da ringen var sluttet, havde Models 2. SS-panzerkorps indledt sit angreb mod de polske styrker på Hill 262 i håb om at genåbne lommen. Da de amerikanske og canadiske styrker stod overfor tyske modangreb i deres respektive sektorer, måtte de polske styrker forsvare sig mod to erfarne panserdivisioner for at holde lommen lukket.
Modangreb 20. august St. Lambert-sur-Dives og Hill 117 Om morgenen den 20. august angreb to tyske enheder, 2. og 9. SS-panzerdivision, de polske stillinger på Hill 262. Jarymowycz, p. 195 Samtidig angreb 16. tyske infanteridivision og 12 SS-panzerdivision de amerikanske og canadiske styrker indefra lommen, og åbnede små kanaler gennem de allierede stillinger. Om formiddagen havde 2.000 overlevende fra den tyske 2. faldskærmsdivision gennembrudt de canadiske stillinger langs Dives-floden og ved Point 117. Omkring middag lykkedes det adskillige enheder fra 10. SS-panzerdivision og 116. panzerdivision at gennembryde disse svækkede stillinger. Jarymowycz, p. 196
thumb|right|Tyske modangreb mod canadisk-polske stillinger den 20. august 1944