Strafferet (også kaldet kriminalret)kriminalret på denstoredanske.dk et offentligretligt retsområde.offentlig ret på denstoredanske.dk Strafferet betegner den juridiske disciplin, der omhandler kriminalitet og dens følger, og som giver mulighed for at idømme lovovertræder en straf.strafferet på denstoredanske.dk Sådan står strafferetten i modsætning til civilretten.kriminalret på sproget.dk
Gennem strafferetten ønsker man fra lovgivers side reguleringen af de typer af adfærd der strider mod . Det drejer sig mest iøjnefaldende om vold, tyveri, bedrageri, rufferi og mord samt voldtægt. Samtidig er det strafferetten, der udstikker rammerne for den danske straffelov, og herigennem for politi- og anklagemyndighedens praksis.
I dansk strafferet er sanktionen for en lovovertrædelse, der fører til domfældelse, typisk enten bøde eller frihedsstraf. Strafferet er tematisk beslægtet med kriminologi.kapitel 13 (siderne 289 - 306) i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Men strafferet og erstatningsret udgør to forskellige juridiske discipliner, for erstatningsret er en formueretlig (privatretlig) disciplin.siderne 165 - 166 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag.
Strafferet ifølge Juridisk Ordbog Specialleksikonet Juridisk Ordbog definerer strafferet som "Den del af retssystemet, der omfatter reglerne om forbrydelse og straf; dvs. betingelserne for strafansvar og de strafferetlige sanktioners beskaffenhed, fastsættelse og fuldbyrdelse. Et tilgrænsende fagområde er kriminalpolitik."side 432, 1. spalte; opslagsordet strafferet i Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group.
Strafferetlige love Den centrale strafferetlige lovgivning i dansk strafferet findes i straffeloven;straffeloven på retsinformation.dk idet straffeloven udgør den generelle lov, lex generalis.lex generalis på denstoredanske.dk Dertil kommer en lang række speciallove (også betegnet lex specialis): Eksempelvis færdselslovenfærdselsloven på retsinformation.dk og knivlovenknivloven på retsinformation.dk samt våbenloven,Våbenloven på retsinformation.dk der også giver mulighed for at idømme straf. Ydermere giver udlændingeloven hjemmel til at idømme en kriminel udlænding udvisning.Udlændingeloven på retsinformation.dk Endelig findes der en militær straffelov.militær straffelov på retsinformation.dk
Af øvrige strafferetlige speciallove findes jagtlovenjagt- og vildtforvaltningsloven på retsinformation.dk og lov om euforiserende stoffer.lov om euforiserende stoffer på retsinformation.dk Hertil kommer gældsinddrivelsesloven,gældsinddrivelsesloven på retsinformation.dk og politilovenpolitiloven på retsinformation.dk samt straffuldbyrdelseslovenstraffuldbyrdelsesloven på retsinformation.dk og voldsofferlovenvoldsofferloven på retsinformation.dk samt evt. konkursloven.konkursloven på retsinformation.dk Desuden findes ændringslov nr 1174 af 08/06/2021.lov nr 1174 af 08/06/2021 på retsinformation.dk Endvidere er retsplejelovenretsplejeloven på retsinformation.dk samt anerkendelses- og fuldbyrdelseslovenanerkendelses- og fuldbyrdelsesloven på retsinformation.dk samt GrundlovenGrundloven på retsinformation.dk samt Menneskrettighedskonventionen (EMRK)Menneskeretighedskonventionen på retsinformation.dk også relevante for strafferet. Endelig hører ægtefælleskiftelovenægtefælleskifteloven på retsinformation.dk og dødsboskiftelovendødsboskifteloven på retsinformation.dk også til strafferetlige love.Jens Møller (2022): Lovsamling 2022 – Proces- og strafferet. 8. udgave. Djøf Forlag.
Strafferetlige principper
Kodificerede Det strafferetlige legalitetsprincip Det følger af det strafferetlige legalitetsprincip, at en idømt straf skal have hjemmel i en lov: ingen straf uden lov;nullum crimen sine lege på denstoredanske.dk jf. straffeloven § 1, 1. pkt. Se også Grundloven § 71, stk. 2, der fastsætter, at frihedsberøvelse kun kan ske med hjemmel i lov.
Princippet om forbud mod dobbelt straf er formuleret i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 50;ne bis in idem på lex.dkhttps://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0389:0403:da:PDF og desuden i art. 4 i Tillægsprotokol nr. 7 til EMRK.Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder på retsinformation.dkspalte 46 (side 25 i PDF-dokumentet) Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på echr.coe.int Dette princip har medført, at sager er blevet afvist af domstole; se fx Højesteret afviser sag mod kvinde, der delte billede af blotter, for man kan ikke tiltales to gange i den samme sag.HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. januar 2019. Sag 127/2018 (1. afdeling) på vidensbasen.anklagemyndigheden.dkHøjesteret afviser sag mod kvinde, der delte billede af blotter. Man kan ikke tiltales to gange i den samme sag, og Rikke Louise Andersen bliver derfor frikendt på dr.dk
Der gælder uskyldsformodning og ret til et forsvar, hvilket er formuleret i EU's Charter art. 48;Artikel 48 - Uskyldsformodning og ret til et forsvar | European Union Agency for Fundamental Rights og i EMRK artikel 6, stk. 2.Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på echr.coe.int I tilknytning til uskyldsformodningen gælder der forbud mod selvinkriminering.Forbud mod selvinkriminering på lovkvalitet.dk Princippet om forbud mod straf med tilbagevirkende kraft er kodificeret i EMRK art. 7.https://www.echr.coe.int/documents/d/echr/convention_danJustitsministeriets Lovkvalitetsvejledning
Ifølge objektivitetsprincippet har anklagemyndigheden og politiet pligt til at efterforske på objektivt grundlag;side 219 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. hvilket indebærer pligt til også at finde beviser, som taler for den sigtedes uskyld, jf. retsplejeloven (RPL) § 96, stk. 2.Objektivitetsprincippet på krim.dk
En anholdelse skal være så skånsom som mulig, jf. RPL § 758, stk. 1.Retsinformation En straffesag føres efter principper om mundtlighed og offentlighed, jf. Grundloven § 65, stk. 1.siderne 216 - 217 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Efter ensretningsprincippet i RPL § 992 skal spørgsmål om erstatning afgøres »i samme retning« som spørgsmålet om straf.Sanktioner på jurabibliotek.dk
Øvrige Der findes flere andre strafferetlige principper.siderne 209 - 229 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Der gælder også der et princip om forbud mod analogi;side 279 i Stephan Hurwitz (1971): Den Danske Kriminalret. Gads Forlag. Bogen er tilgængelig på jura.ku.dk der gælder yderligere et forbud mod vilkårlighed.siderne 40 - 41 i Mogens Koktvedgaard & Hans Gammeltoft-Hansen (1978): Lærebog i Strafferetspleje. Juristforbundets Forlag. (Bogen er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
&
siderne 217 - 218 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Yderligere gælder der en række strafferetlige ansvarsbetingelser.Straffeloven - ansvarsbetingelser | lex.dk – Den Store Danskehttps://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/waaben_strafferettens_ansvarslaere_1987.pdf
Der gælder princippet om, at rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.in dubio pro reo på lex.dk
Det følger af den materielle sandheds princip, at domstolen skal finde frem til sandheden.den materielle sandheds princip | lex.dk – Den Store Danske
Uvidenhed om loven kommer dig til skade, for uvidenhed om, hvorvidt en handling er ulovlig, fritager ikke for straf; retsvildfarelse er strafbar.ignorantia juris på lex.dk
Strafferetlige begreber Aberratio ictus betegner det at have til hensigt at ramme én person, men ramme en anden person med fx et skydevåben.aberratio ictus på denstoredanske.dk Hvis en person er sigtet for flere forbrydelser kan der ske absorption af den mindre straf;FOU nr 2007 eller der kan dømmes i sammenstød.sammenstød af forbrydelser | lex.dk – Den Store Danske Det er en skærpende omstændighed, hvis gerningen er begået "af flere i forening", jf. straffeloven § 81, nr. 2.Retsinformation Tilregnelse forudsætter enten uagtsomhed, hvis der er særlig hjemmel eller forsæt, hvilket er langt hyppigere:tilregnelse på lex.dk Til de vigtigste typer forsæt hører direkte forsæt og sandsynlighedsforsæt;https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/waaben_det_kriminelle_forsaet_1957.pdfforsæt | lex.dk – Den Store Danske foruden to typer af eventualitetsforsæt: Hypotetisk forsæt og positiv indvilligelse.https://projekter.aau.dk/projekter/files/305753427/PDF_speciale_2019.pdf For nogle forbrydelser gælder der fremrykket fuldbyrdelsesmoment;siderne 19f i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/hurwitz_den_danske_kriminalret_1971.pdf det gælder bl.a. straffelovens § 166 om at forfalske penge.Forbrydelser vedrørende bevismidler og penge (straffelovens §§ 166-179) på krim.dk Der findes flere typer vildfarelse;faktisk vildfarelse | lex.dk – Den Store Danskehttps://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/madsen_vildfarelser_forudsaetninger_og_billighed_1981.pdf hvoraf faktisk vildfarelse kan medføre straffrihed.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/hurwitz_den_danske_kriminalret_1971.pdf Når domstolen har fundet, at en tiltalt er skyldig i flere forbrydelser, så sker strafudmåling efter princippet modereret kumulation;kumulation på lex.dk som minder om mængderabat.siderne 55-56 i Henning Fuglsang Sørensen (2021): Straffen. Karvon Group.
Se også Culpa (erstatningsretlig retsgrundsætning) Subsumption
Litteratur Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. kapitel 8 og kapitel 13 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Jens Møller (2022): Lovsamling 2022 – Proces- og strafferet. 8. udgave. Djøf Forlag.
Videre læsning Artikler Trine Baumbach (2013): Det strafferetlige legalitetsprincip – i straffeloven og i Menneskerettighedskonventionen. Karnov Group. Tidsskrift for Kriminalret, TfK2013.105 Nicolaj Sivan Holst (2016): Strafbar passivitet – Ansvarsgrundlag og den alternative behandling. Nordisk Tidsskrift for KriminalvidenskabStrafbar passivitet – Ansvarsgrundlag og den alternative handling Af Nicolaj Sivan Holst
Kompendier Jesper Münther & Michelle Palmann (2022): Kompendium i strafferet. 5. udgave. Kompendieforlaget Aspiri.Kompendium Strafferet - Læseprøve (4. udgave) på aspiri.dk Layal Sarhan & Daniel Berg (2022): Strafferet – Kompendium i Strafferet og straffeprocesret. Law Academy. Julie Scharling & Sidsel Allermann (2014): Strafferet kompendium. 3. udgave. Karnov Group.
Bøger Trine Baumbach (2008): Det strafferetlige legalitetsprincip – hjemmel og fortolkning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Thomas Elholm & Vagn Greve (2011): Forbrydelserne – indføring i strafferettens specielle del. 3. udgave. Djøf Forlag. Jørgen Jochimsen (2012): Bevisførelse i retssager – oversigt over regler og afgørelser i borgerlige retssager, herunder i småsagsprocessen, og i straffesager. Karnov Group. Lars Bo Langsted & Knud Waaben (2015): Strafferettens almindelige del – Ansvarslæren. 6. udgave. Karnov Group. Lars Bo Langsted & Knud Waaben (2014): Strafferettens specielle del. 6. udgave. Karnov Group. Gorm Toftegaard Nielsen (2014): Strafferet 2 – Sanktionerne. 4. udgave. Djøf Forlag. Thomas Elholm & Morten N. Jakobsen (2017): Kommenteret straffelov – Almindelig del. 11. udgave. Djøf Forlag.